Danske Fysioterapeuter indgår aftale med Sundhedspartneren

Sundhedsforsikringer sender hvert år mange kunder til fysioterapiklinikker, og mange bliver henvist via digitale booking- og kommunikationssystemer, som forbinder forsikringsselskabernes kunder med behandlere. Sundhedspartneren er et af de systemer, og dem har Danske Fysioterapeuter netop indgået en aftale med, som giver medlemmerne fordele.
Du kan nu opnå en medlemsrabat om følge af en ny aftale for indgået med booking- og kommunikations-systemet, Sundhedspartneren. Foto: iStock

Fysioterapi udgør en stor og vigtig del af de ydelser, som man kan få gennem en sundhedsforsikring. Det har givet rigtig mange kunder til fysioterapeutklinikker. Og den trafik vil komme til at fortsætte i de kommende år, siger prognoserne.

Booking gennem Sundhedspartneren

Adgangsvejen til pensions- og forsikringsselskabernes kunder, der behøver behandling udgøres af booking- og kommunikationssystemer. Et nyt system, som bl.a. PFA og Danica anvender, hedder Sundhedspartneren.

Selskaberne ønsker, at kunderne så let som muligt kan booke tider. Derfor bruger de systemer, som forbinder kunder med relevante behandlere, der har ledige tider og sørger for afregning med behandleren.

En række større klinikker og kæder har aftale med Sundhedspartneren. Derfor har Danske Fysioterapeuter ønsket, at foreningens medlemmer også får den mulighed med en rabat. PFA og Danica, som anvender bookingsystemet, er Danmarks største pensionsselskaber.

Mulighed for rabat

Den aftale Danske Fysioterapeuter har indgået med Sundhedspartneren betyder, at medlemmer af foreningen opnår en rabat. Rabatten kan opnås, hvis man tilmelder sig i kampagneperioden indtil 28. februar 2026.

Som medlem er det gratis at tilslutte sig, mens det for ikke-medlemmer koster 1.500 kroner. Dertil er de 100 første patientforløb fra PFA gratis, fra når man tilmelder i kampagneperioden og til og med 31. december 2026. Og endelig får man derefter 10 pct. af betalingen på 15 kroner pr. patientforløb i rabat, så længe aftalen mellem Danske Fysioterapeuter og Sundhedspartneren gælder.

Det er frivilligt, om man som medlem vil gøre brug af muligheden for at tilslutte sig og opnå rabat.

Muligheden for rabat løber indtil den 28. februar 2026. Efter den dato kan kun nye klinikejere gratis tilslutte sig til Sundhedspartneren. Det vil sige medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der er hhv. lønmodtagere, lejere eller nyuddannede, og som springer ud som klinikejere.

Mere information

Ønsker du at blive klogere på, hvad aftalen giver af muligheder, så hold øje på fysio.dk – der er nemlig et ekstra webinar på vej. Datoen for webinaret bliver offentliggjort snarest hvor du så har mulighed for at melde dig på.

Læs mere om aftalen med Sundhedspartneren