Rannvá Andreassen

Om mig
Jeg bor og studerer i København. I min fritid er jeg frivillig i psykiatrien, dyrker forskellig slags sport og kan godt lide at gå eller løbe ude i naturen. Jeg arbejder som ambassadør for Danske Fysioterapeuter, hvor jeg har fået et godt kendskab til fagforeningen og dens arbejde. Jeg ser rollen som studenterobservatør som en mulighed for at være bindeled mellem de studerende og Danske Fysioterapeuter, og jeg vil sørge for at bringe vores perspektiv med til bordet.
Vigtigste mærkesager for det interne politiske arbejde
Som studenterobservatør vil jeg arbejde for at fagforeningen er opmærksom på vigtigheden af:
- At styrke sammenhængen mellem studie og praksis
- At den nyeste forskning er let tilgængelig og at nye faglige krav er opdateret til studerende
- At studiereformen styrker og ikke svækker uddannelsesniveauet
Give studerende bedre vilkår ved at:
- Arbejde for at klinikpladserne lever op til krav om læring og trivsel
Fremtidssikre vores profession:
- Sikre at studerende er med i dialogen om nye faglige krav – de beslutninger der bliver taget nu, kommer til at forme det sundhedsvæsen vi kommer til at arbejde i
Styrke relationen mellem fagforeningen og studerende:
- Sikre at fagforeningen er tilgængelig og relevant for de studerende.