Valgperioden for tillidsrepræsentanter er ændret fra to til tre år

Tirsdag den 9. september vedtog Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse (HB) at ændre valgperioden for tillidsrepræsentanter fra to år til tre år. Beslutningen gælder alle kommende TR-valg.
Foto: iStock

Hovedbestyrelsen (HB) har den 9. september besluttet at ændre valgperioden for tillidsrepræsentanter fra to til tre år. Ændringen træder i kraft med det samme og gælder alle kommende TR-valg.

Baggrunden er, at også valgperioden til regionsbestyrelserne og repræsentantskabet er ændret til tre år. På den måde sikres bedre sammenhæng for de TR, der samtidig vælges ind i disse fora.

Som udgangspunkt afholdes de ordinære TR-valg fortsat i oktober – blot nu hvert tredje år. Det betyder, at du som TR vælges for en treårig periode. Næste valg finder sted i oktober 2025.

Lokale forhold kan dog betyde, at det er mere hensigtsmæssigt, at valget tilrettelægges på andre tidspunkter af året eller med en anden valgperiode.

I kan derfor lokalt beslutte, at valget til tillidsrepræsentant afholdes, så det passer bedst med arbejdspladsens behov. Det kunne f.eks. være i forbindelse med andre valg til MED, eller hvis TR indgår i valgbund.

Det vigtigste er, at der fortsat holdes valg med jævne mellemrum, og at eventuelle ændringer af tidspunkt og valgperiode drøftes lokalt blandt medlemmerne.