Forskningsfonden søger nyt bestyrelsesmedlem
Forskningsfonden fordeler årligt over 1. millioner kr. til Danske Fysioterapeuters medlemmer, der ansøger om støtte til forskning og praksisudviklingsprojekter.
Nu er der en ledig plads i bestyrelsen. Bestyrelsen består af fire medlemmer – tre menige og et hovedbestyrelsesmedlem, som er formand for fondsbestyrelsen.
Sådan arbejder fonden
Fonden afholder et heldagsmøde om året i november måned, hvor bestyrelsen tager stilling til de indkomne ansøgninger vedr. forskning, uddannelse og praksisudvikling.
Bestyrelsen vurderer ansøgningernes kvalitet, fysioterapeutiske relevans og gennemførlighed, og afgiver herefter indstilling til hovedbestyrelsen om en evt. støtte.
For at kunne vurdere de indkomne ansøgninger må bestyrelsens medlemmer være i besiddelse af følgende kvalifikationer:
- Teoretisk og praktisk viden om forskning, såvel kvantitativ og kvalitativ metode – indgående forskningserfaring
- Viden om forskningsuddannelse og forskningsvilkår
- Engagement i faget og dets udvikling
Udover vurdering af ansøgninger forgår der et løbende arbejde med at udvikle fonden i forhold til foreningens strategiske ambitioner.
Bestyrelsesmedlemmer modtager et honorar på 6.000 kr. per ansøgningsrunde grundet et større arbejde med vurdering af ansøgninger.
Pladsen ønskes besat pr. september. 2026. Valgperioden er 4 år.
Er du interesseret i at søge posten?
Der er ansøgningsfrist den 1. september 2026 kl. 12.00.
For at komme i betragtning til posten skal du sende en kort motiveret ansøgning (hvor du evt. redegør for kvalitative vurderingskompetencer), samt et CV til: Michael Poulsen, [email protected]
Du er også meget velkommen til at skrive/ringe til Michael Poulsen på [email protected] / tlf. 3341 4671, hvis du har spørgsmål til posten som bestyrelsesmedlem.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.