Styringsbesvær af scapula skal ikke nødvendigvis behandles

Ny dansk undersøgelse viser, at styringsbesvær af skulderbladet ikke har den store betydning for, hvordan det går patienter med skulderimpingement.

Styringsbesvær af skulderbladet skal ikke nødvendigvis korrigeres hos patienter med impingement i skulderen. En ny dansk undersøgelse viser, at skulderbladets position og bevægelse hverken øger smerterne eller har betydning for, hvor godt patienterne kommer sig.

”Budskabet er, at man som fysioterapeut ikke behøver at tænke i korrektion af scapula som det første, inden man går i gang med den egentlige træning for impingement-problemet. Der skal snarere tænkes i træningsform og dosis, hvordan patienten har det generelt og på arbejdet”, siger fysioterapeut, ph.d. og forsker David Høyrup Christiansen, der stod for undersøgelsen til fysio.dk

Undersøgelsen

40 patienter med impingement blev i undersøgelsen testet med Scapular Dyskinesis Test og lidt under halvdelen af dem blev testet positivt. Patienterne blev rekrutteret fra klinikker, genoptræningscentre eller hospital, hvor de var i gang eller skulle i gang med behandling. Scapular Dyskinesis test blev valgt, da den er anbefalet i flere konsensusrapporter og er velundersøgt. Det er en dynamisk test, hvor testerne visuelt vurderer styringen af scapula ved gentagende testbevægelser i skulderfleksion og abduktion.

”Undersøgelsen viste, at to fysioterapeuter, oplært i brug af testen, var relativ enige i deres vurderinger af hvornår der var tegn til styringsbesvær hos patienterne. Testen er reproducerbar og kan derfor godt bruges til at identificere styringsbesvær. Men den klinisk relevans af testen kan diskuteres, da tegn på styringsbesvær eller ændring i dette ikke ser ud til at have betydning for, hvordan patienten får det efter genoptræningen”, siger David Høyrup Christiansen.

I undersøgelsen blev patienterne bedt om at besvare en række spørgsmål om deres funktionsniveau og smerteniveau i skulderen ved undersøgelsens start og slut. Her kunne forskerne se, at der ikke var en sammenhæng mellem det opnåede resultatet efter træningen og scapula-dyskinesi.

Råd til klinikeren

Undersøgelsen er publiceret i Journal of Hand Therapy, som en del af særnummer på skulderområdet. David Høyrup Christiansen understreger, at der er behov for at afprøve resultaterne i et større studie.

”Men vi fandt intet i vores undersøgelse, der pegede henimod, at der kunne være en sammenhæng mellem, hvordan patienten fik det og styringsbesvær af skulderbladet. Derfor må mit råd til klinikeren være: Brug gerne testen, men lad den ikke styre din genoptræning af patienten. Der er meget andet i både anamnese, i valg af træning mv., der har langt større betydning. Og så er det vigtig at huske på: at der er lige så mange danskere uden skulderproblemer som med skuldersmerter, der har svært ved at styre scapula. Så måske er styringsbesværet bare en variation over det normale ligesom benlængdeforskelle er det i relation til rygbesvær”, siger David Høyrup Christensen.

DH Christiansen et al. The scapular dyskinesis test: Reliability, agreement and predictive value in patients with subacromial impingement syndrome" i Journal of Hand Therapy

Læs resumé af artikel

Del eller udskriv siden
2 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Lars Henrik Frich

    Kaere David
    Spaendende arbejde
    Betyder det saa at vi bare skal glemme trapezius?
  • Christoffer Vincentz Schiøtt

    Hej

    Er der nogen mulighed for at læse hele studiet uden at skulle købe det?
    Mvh
Indsend kommentar