Danske Fysioterapeuter på Folkemødet

Den 14. juni begynder årets folkemøde på Bornholm. Mere end 100.000 mennesker forventes at deltage, og Danske Fysioterapeuter er klar til at sætte fysioterapi på dagsordenen.

Når Allinge for 8. gang lægger by til Folkemødet på Bornholm, vil det igen være med Danske Fysioterapeuter blandt deltagerne. I år er fysioterapien repræsenteret af formand, Tina Lambrecht, og dele af hovedbestyrelsen.

Det Fælles Sundhedstelt

Igen i år er Danske Fysioterapeuter en del af Det Fælles Sundhedstelt sammen med 12 andre sundhedsorganisationer. Debatterne i teltet vil have fokus på forebyggelse, patientsikkerhed og det nære, sammenhængende sundhedsvæsen.

Se programmet for Sundhedsteltet

Danske Fysioterapeuter sætter fokus på, hvordan vi sikrer et nært og sammenhængende sundhedsvæsen for mennesker med smerter i muskler og led. Det foregår lørdag d. 16. juni kl 13.30. Debatten afholdes sammen med Ergoterapeutforeningen og Dansk Kiropraktorforening.

Her kan du finde Danske Fysioterapeuter på Folkemødet

Danske Fysioterapeuter vil deltage i flere debatter på Folkemødet. Herunder kan du se, hvor du kan finde os, og hvornår.