Implementering af måleredskaber

Et morgenmøde på fagkongressen havde fokus på, hvordan Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi kan fremme brug af måleredskaber.
Mere end 35 børnefysioterapeuter deltog i morgenmødet, hvor de fik lejlighed til at diskutere, hvordan man i højere grad kan få implementeret måleredskaber i den daglige praksis.

Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi havde indkaldt børnefysioterapeuter til morgenmøde. Emnet var implementering af måleredskaber og baggrunden var en undersøgelse af fysioterapeuters brug af måleredskaber i pædiatrien.

Undersøgelsen viste, at de fleste fysioterapeuter, der svarede, bruger måleredskaber op til flere gange om måneden. Men der er en fjerdedel, der ikke bruger måleredskaber. Og det kan der være flere grunde til, fortalte Derek Curtis fra Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi i sit indledende oplæg på morgenmødet.

Det kan blandt andet handle om, manglende viden om måleredskaber, mangel på tid og prioritering, manglende ledelsesopbakning og mangel på de rigtige måleredskaber.

Manglende viden og tid

De fleste i undersøgelsen havde ikke adgang til kolleger, der kunne hjælpe dem med at bruge måleredskaber. Mange har slet ikke adgang til måleredskaberne og fortolkningerne af testen var også en barriere.

Behov for indsatser

Mere end 35 børnefysioterapeuter deltog i morgenmødet, hvor de fik lejlighed til at diskutere, hvordan man i højere grad kan få implementeret måleredskaber i den daglige praksis.

Her et udpluk af ideer:

  • Øget fagpolitisk fokus i Danske Fysioterapeuter
  • Motiverede kolleger
  • Opbakning fra ledelsen
  • Netværk
  • Lokale kurser
  • Kurser i mere specielle målemetoder
  • Tid til sidemandsoplæring
  • Overenskomstmæssig mulighed for at bruge mere tid på børn

Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi vil med udgangspunkt i morgenmødet beslutte, hvilke initiativer, der skal tages, for at styrke implementeringen af måleredskaber.

Esbjerg Kommune satser på måleredskaber

Fysioterapeut Helle Kongsbak fra Esbjerg Kommune er medlem af bestyrelsen i selskabet. Hun fortalte, at ledelsen i hendes kommune har taget et initiativ til at kvalitetssikre brugen af måleredskaber i kommunen og har blandt andet fokus på efteruddannelse.

Hør Helle Kongsbak fortælle om det nye initiativ i Esbjerg:

Se artikel: Fysioterapeuters erfaringer med kliniske målemetoder i pædiatrien (pdf)

Se alle nyheder fra fagkongressen

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar