Akkreditering - sliddet værd

De første 36 klinikker har været gennem første del af akkrediteringen. De første meldinger fra akkrediteringsinstitutionen er, at der især er brug for forbedring af fysioterapeuternes identifikation af patienten og fysioterapeuternes journalføring.

”Hvad hedder du og hvad er dit cpr.-nummer”?

Det skal fysioterapeuten spørge patienten om, hver gang hun møder på klinikken. Men det er langt fra alle fysioterapeuter, der husker det. Det viser de første tilbagemeldinger fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet), der har været igennem den første del af akkrediteringsprocessen på 36 klinikker.

Klinikkerne blev varslet i maj i år og har 6-10 måneder til at arbejde med de 14 standarder, der indgår i akkrediteringen. Lige efter varslingen fik de tilbudt et introduktionskursus, der afholdes af IKAS og Danske Fysioterapeuter, hvor de fik præsenteret Den Danske Kvalitetsmodel, de enkelte standarder og de udviklede hjælpeværktøjer, som de skulle bruge i processen.

Det har desuden været muligt at trække på rådgiver Caroline Lund hos IKAS og kvalitetskonsulenten Janne Dyrby, der er tilknyttet Danske Fysioterapeuter.

De første klinikker fik besøg af det såkaldte survey-team sidst på efteråret, og i det nye år foreligger en opsummering af besøgene og den endelige akkrediteringsstatus.

”Men allerede nu kan IKAS se nogle tendenser. Det er ud over identifikation af patienten også journalføringen, der skal arbejdes videre med på klinikkerne. Men den endelige afrapportering foreligger i januar”, fortæller Janne Dyrby.

Forskellige oplevelser men tilfredshed med udbyttet

Reaktionerne på surveyet har været forskellige. Praktiserende fysioterapeut Michala Tullberg, der ejer klinikken Fysioterapeuterne i Jersie, fortæller: ”Det er jo som en eksamen for klinikken, som man ikke har prøvet før. Vi ved ikke, hvad vi går ind til, og om vi er det rigtige sted. Men når det er sagt, så gjorde de to surveyor et fint stykke arbejde, for at vi kom rundt om det hele på en fin måde”.

Også i Fysioterapien Åboulevarden 70 i Aarhus var klinikkens personale trods et stort forarbejde inden surveyet, nervøs for, hvordan det skulle gå.

”Vi var 15 personer og to sekretærer til surveyet. Alle syntes, det forløb stille og roligt i en behagelig stemning. Vores egne forventninger til, hvad vi skulle kunne, og hvad vi fik oplevelsen af på introduktionskurset i Silkeborg, var højere end det, vi oplevede i forbindelse med surveyet”, fortæller Inger Maegaard fra Fysioterapien Åboulevarden 70.

Da akkrediteringsprocessen på fysioterapiklinikkerne både omfatter sekretærer og fysioterapeuterne vil IKAS typisk sætte både en lægesekretær eller lignende og en fysioterapeut til at forestå surveyet. På de store klinikker betyder det, at de to surveyor deler personalet mellem sig.

I Fysioterapien Åboulevarden 70 oplevede nogle af fysioterapeuterne derfor, at tilbagemeldingen fra den surveyor med en baggrund som lægesekretær i højere grad gik på form og af gode grunde mindre på det fysioterapifaglige.

På begge klinikker syntes de ansatte, at akkrediteringsprocessen har været god, og at den har givet nogle nye gode arbejdsvaner. Især omkring journalskrivningen, har klinikkerne udviklet sig meget.

Vigtigt med et godt forarbejde

Begge klinikker gik i gang med akkrediteringsprocessen i god tid.

To i ledelsen i Fysioterapien Åboulevarden 70 udarbejdede tidligt i forløbet et udkast til de enkelte standarder og lagde en plan for det videre forløb.

Akkrediteringen var ligeledes et fast punkt på deres personalemøder, og der blev afholdt to ekstra møder for at gøre klar til akkrediteringen. Det skriftlige materiale indgår nu i klinikkens personalemappe, som kan blive brugt ved nyansættelser. Derudover har de brugt rådgivningen til at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål.

Michala Tullberg stod alene for udkastet til standarderne i Fysioterapeuterne i Jersie og fremlagde dem for den øvrige personalegruppe.

”Som klinikejer satte jeg mig ind i tingene, kom til intromødet og lagde planer for alle standarder. Da vi kun er tre fysioterapeuter, så jeg dette som min opgave, men inddrog de to andre i det, der var relevant”, siger Michala Tullberg og understreger, at hun har brugt rigtig meget tid på processen, og det har de to andre kolleger også. Den tid, der er gået fra patientarbejdet, håber hun på den lange bane, viser sig at være givet godt ud.

Del eller udskriv siden
1 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Christian J Engvad Madsen

    Akkreditering er en fest for de velforberedte og langt de fleste fysioterapeuter her ikke noget at frygte hvis de lige tjekker formalia. Samt husker de røde flag, især cancer, som faktisk er glemt i nogen af de foldere nogen af selskaberne udgiver.
    Det er en god lejlighed til at sikre at man ved hvorfor og ikke kun havd vi gør ;)
Indsend kommentar