Fysioterapeuter møder store følelsesmæssige krav

Ny undersøgelse viser, at fysio- og ergoterapeuter er blandt dem, der møder de største følelsesmæssige krav i deres arbejde. Det understreger, at arbejdsmiljøet skal være i orden, mener Danske Fysioterapeuter.
Foto: iStock

Fysioterapeuter møder større følelsesmæssige krav i deres arbejde, end næsten alle andre faggrupper. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Tallene viser, at fysioterapeuter oftere end andre faggrupper bliver følelsesmæssigt berørte af deres arbejde, og at arbejdet stiller krav til, at de forholder sig til andres problemer.

”Det kendetegner netop en god fysioterapeut, at man kan sætte sig ind i patientens udfordringer. Men netop fordi vi står med menneskers liv i hænderne, er det afgørende, at der er ressourcer til at give den hjælp, det menneske har brug for,” siger Danske Fysioterapeuters formand Tina Lambrecht.

Kun socialrådgivere vurderer de følelsesmæssige krav højere end fysioterapeuterne. Faggrupper som sygeplejersker ligger dog tæt på.

Kan give stress

Følelsesmæssige krav i arbejdet øger risikoen for, at man bliver ramt af stress – især hvis det kombineres med for få ressourcer til at løse opgaverne fagligt tilfredsstillende. Tallene viser da også, at fysioterapeuter oftere end gennemsnittet føler sig stressede.

”Det er desværre ikke overraskende. Vores sundhedsvæsen er mange steder præget af alt for stort arbejdspres. Det er noget, vi gør opmærksom på overfor politikere og embedsmænd, hver gang vi har chancen, for det rammer både vores medlemmer, patienter og borgere,” siger Tina Lambrecht.

Ikke tage det med hjem

Selvom der er problemer med arbejdspres, så betyder det også rigtig meget, hvordan man tackler de følelsesmæssige belastninger som arbejdsplads.

”Det er rigtig vigtigt, at fysioterapeuter på deres arbejdspladser kan tale om de udfordringer, de møder i arbejdet – også når det handler om følelser. En del af et at være en god fysioterapeut er også at være en god kollega eller leder, når andre har oplevet noget, der gjorde ondt menneskeligt eller fagligt,” siger Tina Lambrecht.

Hvis man som medlem oplever problemer med stress eller lignende, kan man altid ringe og få vejledning hos Danske Fysioterapeuter.

"Det er desværre noget, vi har ret meget erfaring med at rådgive om,” siger Tina Lambrecht.

Del eller udskriv artiklen
5 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Lene Kathrine Andersen

    I mit arbejde handler det også om, at vores samfund er indrettet efter politik og regler og ikke efter hvordan den fysiologiske og/eller psykiske udvikling egentlig foregår...
  • Jens Olesen

    Sociologen og 4. generation kritisk frankfurter sociolog/filosof Hartmut Rosa
    sondrer imellem tre accelerations- og fremmedgørelsesformer: en individorienteret, en teknologisk og en samfundsmæssig. De kendetegnes alle ved en fortravlet indsnævring af nuet. Det skyldes, at tidsaccelerationen i den moderne verdens udbrændte tidsalder, måske især vender sig imod dem, som udfører menneskearbejde. I stedet bør vi fokusere mere på de forhold til verden, der former menneskelivet og som, når de fungerer, er et udtryk for resonans og nærvær. Tid er her en mangelvare, hvorved en bevægende og fordybende fysioterapiproces får trange kår. Yderligere tidsacceleration synes derfor absolut kontraindiceret fordi mange fysioterapeuter går ned med stress og bliver udbrændte samt føler sig fremmedgjorte af det moderne arbejdsteknokratis stigende rationaliseringskrav, ligesom nyuddannede ofte rammes af stress.

    For Hartmut Rosa er stress forårsaget af teknokratiets neoliberale fremmedgørelse og tidsindsnævring, som udgør et tideskalatorisk umenneskeligt regime. Stress og angst er ikke mindst, ifølge Rosa, empati- og resonansdræbere. Når ”gode” mennesker handler ondt drejer sig, ifølge psykologen Dorthe Birkmose, derfor også om de ledere, der ikke passer godt nok på deres medarbejdere og ikke beskytter dem imod tidspresset, eller måske selv stresser medarbejderne ved direkte, eller indirekte, at udøve tidspresset.

    Fysioterapi behøver derfor ganske enkelt mere tid og rum til, at sikre en biopsykosocial praksistilgang. Det skyldes, at fysioterapi ikke er et generaliseret reproducerbart biomedicinsk standardprodukt, eller en teknologisk ingeniørprocedure, som måske er systemverdenens våde drøm. Fysioterapi er i stedet en biopsykosocial nærvær- og resonansproces, som af og til er yderst kompliceret, selv ved ”standard” patientforløb. Andre gange er fysioterapi enkel. Eller sagt med psykologen Løvlie Schibbyes ord: ”Hvis vi i lighed med ting eller objekter lader tiden, vi lever i, styre os og undlader at tage stilling til, hvad denne tid gør med os, bliver vi tingsliggjorte. Tingsliggørelse kan netop muliggøre det destruktive, som det totalitære indebærer….”.
  • Tina Lambrecht

    Kære Maiken

    Vores rådgivere her jævnligt kontakt til medlemmer, der oplever udfordringer med deres arbejdsmiljø. I disse situationer forsøger vores rådgivere så vidt muligt at hjælpe med til at afdække baggrunden for situationen, sparre og foreslå konkrete handlemuligheder i samtale med medlemmet. En handlemulighed kan være at tage kontakt til egen læge f.eks. med henblik på sygemelding, men det afhænger selvfølgelig af den konkrete situation. Jeg er ked af, hvis din oplevelse af vores rådgivning er, at den alene består af, at vi henviser til en læge.
    Udover den direkte rådgivning af medlemmer er vi med til at klæde tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på, til de udfordringer der er i at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads. På overordnet niveau arbejder foreningen blandt andet på at forbedre rammerne for et godt arbejdsmiljø for fysioterapeuter og på at øge vidensgrundlaget på området.
    Og så er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte vores rådgivere igen (tlf. 33 41 46 20), hvis du ønsker rådgivning.

    Mvh, Tina Lambrecht
  • Maiken Bilde Lauridsen

    Kan nikke genkendende til problematikken i vores afdeling, og det er på trods af et godt arbejdes miljø med dygtig chef og gode kollegaer.
    Det er dog ikke rigtig at i har stor erfaring med at rådgive om problematikken. Den rådgivning i giver er at hvis der er et psykisk problem skal man gå til egen læge, intet andet tilbydes. Derfor kan man jo håbe med denne fokus at i også ser på, som fagforening, om der kan gøres mere konkret for jeres medlemmer.
  • Susanne Christensen

    Men handler det ikke også om, at vi er en bestemt type mennesker, os fysioterapeuter, og ikke så meget arbejdets karakter og ressourcer. Jeg tænker, at læger står med folk der får diagnoser der er livstruende. Jeg syntes godt, at man kan være empatisk og faglig dygtig uden at påtage sig et ansvar for et andet menneskes liv. Det kan være svært at flytte personer der ikke har ressourcerne. Jeg tænker, at det handler mere om at få forventningsafstemt med den enkelte patient og i den proces være ærlig, hvis patientens krav overstiger det man i sin undersøgelse / vurdering kan se er realistisk patienten magter. Ærlighed kommer man længst med, og ikke forsøg på at redde hvad der ikke står til at redde. Det man ikke har magt over, har man ikke ansvar for.
Indsend kommentar