Godt selskab, gode grin og generalforsamling

I april og maj måned afholdes generalforsamling i Danske Fysioterapeuters fem regioner. På generalforsamlingerne kan du få en spændende eftermiddag og aften i selskab med gode kollegaer og regionsbestyrelsen. Du kan høre formandens beretning, deltage i faglige og politiske debatter og være med til at bestemme, hvem der skal sidde i regionsbestyrelsen.
Der serveres lidt godt at spise, og der er oplæg fra spændende oplægsholdere.
Generalforsamlingerne er åbne for alle medlemmer, men det er nødvendigt at tilmelde sig af hensyn til forplejningen. Se tid, sted og tilmeldingsfrist for generalforsamlingen i din region nedenfor.
Regionens årsberetning vil være tilgængelig på regioners hjemmeside mindst tre uger før generalforsamlingen.
Region Midtjylland:
Stand-up med Torben Chris
På generalforsamlingen i Region Midtjylland, kan du møde gode kollegaer, regionsbestyrelsen og formand Tina Lambrecht. Efter beretning, debat og valg til bestyrelsen serveres en to-retters menu, og arrangementet rundes af med stand-up komiker Torben Chris, der giver Danmark en (k)ærlig rusketur.
Tirsdag den 9. april, klokken 16.45 – 21.00 i Herning Kongrescenter, 7400 Herning.
Region Nordjylland:
Svesken på disken med Freddy Meyer
På generalforsamlingen i Region Nordjylland kan du møde gode kollegaer og regionsbestyrelsen. Efter beretning, faglig debat og valg til bestyrelsen, er der lidt godt at spise. Freddy Meyer holder oplæg over temaet: ”Gå gladere hjem fra arbejde, end da du kom”. Det gælder bl.a. om at få svesken på disken og ikke være en ”Sur-stråler”.
Onsdag den 10. april, klokken 17.00 – 21.45 på Sofiendalsvej 3, 9200 Aalborg.
Region Syddanmark:
Danskernes vaner og interesser med Christine Feldthaus
På generalforsamlingen i Region Syddanmark kan du møde gode kolleager og regionsbestyrelsen. Efter beretning, faglig debat og valg til bestyrelsen, er der lidt godt at spise. Aftenen sluttes af med foredrag af livsstilsekspert Christine Feldthaus, der tager temperaturen på danskernes vaner, interesser og adfærd.
Tirsdag den 30. april, klokken 16.30 – 20.00 på Fredericia Idrætscenter, FIC Lounge, 7000 Fredericia.
Region Sjælland:
Mennesket bag patienten med Michelle Hviid
På generalforsamlingen i Region Sjælland, kan du møde gode kollegaer og regionsbestyrelsen. Efter beretning, faglig debat og valg til bestyrelsen, er der lidt godt at spise. Efterfølgende holder radiovært, klummeskribent og blogger Michelle Hviid foredrag om mennesket bag patienten, der tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser med sundhedsvæsenet efter en operation for en hjernetumor.
Tirsdag den 30. april, klokken 17.00 – 21.45 på Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 55, 4100 Ringsted.
Region Hovedstaden:
Fremtidens fysioterapeut til debat
På generalforsamlingen i Region Hovedstaden kan du møde gode kollegaer og regionsbestyrelsen. Her vil fremtidens fysioterapeut blive sat til debat. Efter beretning, faglig debat og valg til bestyrelsen, er der lidt godt at spise.
Onsdag den 22. maj, klokken 16.30 – 20.00 på Restaurant Bellahøj, Bellahøjvej 20, 2700 Brønshøj.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.