Ny efteruddannelse i onkologisk fysioterapi

Ønsker du at specialisere dig i fysioterapi til patienter, der er ramt af kræftsygdom?
Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi udbyder nu en efteruddannelse, som er målrettet fysioterapeuter, der arbejder med rehabilitering, genoptræning eller palliation i forbindelse med kræftsygdom.
Uddannelsen foregår via en række kurser under temaerne:
- Intro Onkologisk Fysioterapi
- Palliativ Fysioterapi
- Kræftspecifikke kurser
- Emnekurser
- Meritkurser
Man kan vælge at tage kurserne enkeltvist eller som dele af et samlet forløb.
Gennemfører man det fulde uddannelsesforløb, kan man søge om at blive certificeret kliniker i onkologisk fysioterapi inden for Danske Fysioterapeuters specialiseringsordning.
Introduktionskurset ”Intro Onkologisk Fysioterapi” er obligatorisk og udbydes første gang i maj. Frist for tilmelding er 22. april.
Læs mere på Dansk Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapis hjemmeside
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.