Nye løntal – så meget tjener din kollega

Lønberegneren er nu opdateret med de seneste løntal. Klik ind og se, hvad andre fysioterapeuter i samme type stilling får af løn, pension, ferie og meget mere.
Foto: iStock

Fra i dag kan du klikke dig ind på en opdateret version af Danske Fysioterapeuters Lønberegner 2019. Her kan du se, hvad andre i samme type stilling som din får i løn, og hvor mange der for eksempel har betalt frokost og efteruddannelse, der også er dele af den samlede pakke, når man skal sammenligne sine vilkår med andres.

Generelt er billedet at privatansatte oftere får erhvervsskade- og sundhedsforsikring, mens telefon og smartphones oftere indgår blandt de statsansattes personalegoder.

Størst lønforskelle i det private

I tabellen nedenfor viser, hvor stor forskel der typisk er på lønnen inden for de forskellige ansættelsesområder. Spredningen er et udtryk for, hvor tæt personerne inden for hver gruppe placerer sig på gennemsnitslønnen. Er spredningen stor, er der flere med lønninger, som tjener langt mere og langt mindre end gennemsnittet.

De klart største lønforskelle blandt de fem grupper findes hos gruppen af privatansatte på individuel kontrakt.

Tallene viser også, at lønforskellene blandt privatansatte på overenskomst er større end blandt de offentligt ansatte.

Basiskontrakterne slår igennem for de privatansatte

Arbejdsgivere og lønmodtagere/lejere har i foråret 2019 forhandlet en aftale om basiskontrakter for fysioterapeuter ansat på individuelle kontrakter i praksissektoren. Basiskontrakterne indeholder krav til løn, ferie mv. for denne gruppe af fysioterapeuter.

Resultaterne fra lønundersøgelsen viser, at 20% (52 respondenter) af de privatansatte på individuel kontrakt modtog en samlet løn (inkl. pension) på under 30.000 kroner i september måned, og at 10% (12 respondenter) af privatansatte på individuel kontrakt med mindst tre års anciennitet modtog en samlet løn (inkl. pension) på under 31.000 kroner i september.

Det er under de beløb, der er fastsat i basiskontrakterne. Basiskontrakterne indeholder imidlertid en overgangsordning, der betyder, at minimumslønnen først er trådt i kraft den 24. september 2019. Det er derfor for tidligt med sikkerhed at sige, om aftalerne er brudt i de konkrete tilfælde.

For at afklare om det er tilfældet, vil Løn og Forhandling i den kommende tid tage personlig kontakt til alle de medlemmer, der har angivet lønninger under det aftalte niveau.

Er du selv i tvivl om dine vilkår lever op til kravene fastsat i basiskontrakterne, kan du tage kontakt til Løn og Forhandling på tlf. 3341 4620 og mail ansat@fysio.dk.

Det går den rigtige vej

Hos sektionen for arbejdsgivere opfordrer formand Morten Graversen til tålmodighed.

”Det er for tidligt at sige, om der er et problem. Indtil videre kan vi kun se, at det går den rigtige vej,” siger han og fortsætter:

”Vi har lovet hinanden at holde fokus på overholdelsen af kontrakterne, og hvis der er et problem, vil vi selvfølgelig sætte os sammen og kigge på det.”

Samme toner lyder fra Tine Hasselbrinck Madsen, som er formand for sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar.

”Jeg glæder mig over, at vi har fået sat en bundlinje. Hvis der er sager, så må nævnet afgøre det, så vi får hevet alle med op over bundlinjen,” siger hun og fortsætter:

”Hvis nogen ligger under de nye mindstelønninger, så kan jeg kun opfordre til, at de henvender sig, så vi kan få gjort noget ved det.”

Forholdene blandt privatansatte er forbedret

Selvom Lønundersøgelsen er gennemført inden overgangsperioden udløb, så var der allerede klare tegn på forbedringer. Hvor det i september 2018 var 32%, der tjente under 30.000 kroner inklusiv pension, så var det i år 20%.

Del eller udskriv siden
10 kommentarer
×Skriv en kommentar
  • Morten Graversen

    Kære Allan
    Tak for dit indlæg.
    Håber og tror at du med dine 17 års klinik erfaring lykkes med at finde et andet job. Mon ikke 😊
    Jeg vil gerne at vi passer på med at sammenligne æbler og pærer. En ansættelse som indlejer og som ansat kan ikke sammenlignes. Der er en anden sikkerhed i en ansættelse end det at være indlejer. Og nogle andre faktorer der gør sig gældende som indlejer. Så en sammenligning er ikke mulig.
    Ift de oplevelser som SALS/Tine har ift klinikejere der bruger de nye basiskontrakter til at forhandle en løn ned, må jeg igen sige at det er ikke min oplevelse. Er det tilfældet må SALS komme med nogle konkrete eksempler til os, ellers vil jeg gerne bede om at de dementere den påstand.
    Derudover kan jeg ikke helt se det vil betyde en halvering som Tine skriver. Igen lidt manglende facts.
    Til Mathias. Træk vejret. :) Der er netop lavet en lønundersøgelse, og den viser at vi er på rette vej. Kunne være fint at kigge på tallene om et år igen og så lade arbejdsgiverne få lidt ro.
    Dbh Morten Graversen
    Formand for sektionen for arbejdsgivere.
  • Mathias Holmquist

    Kære Morten
    Jeg er også sikker på, at vi alle vil samme vej, og vi skal finde en måde, som får modellen til at virke.

    Lønundersøgelsen 2019 baserer sig på besvarelser fra 257 ansatte på individuel kontrakt, hvilket sekretariatet kaldte en repræsentativ størrelse af ansatte, da det blev fremlagt for hovedbestyrelsen. Heriblandt fik 20,2 % mindre end basiskontrakterne med en minimums spredning til 20.930 kr./mdr. inkl. pension (Din pointe er væsentlig, at vi skal diskutere ud fra fakta, men jeg tolker de tal, at nogle klinikker har problemer med at overholde den nye model, selvom det absolut er positivt, at det ikke mere er 32 % af de ansatte.)

    Apropos fakta, da basiskontrakten blev vedtaget valgte 42 % af de ansatte at stemme.
    ”Blandt arbejdsgiverne havde 58% valgt at bruge muligheden for at stemme, mens det blandt de ansatte i praksissektoren var 42%. Det er cirka samme niveau som ved offentlige overenskomster”
    https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder-2019/basiskontrakter-vedtaget

    Jeg tænker ikke, at man nødvendigvis kan udlede en masse om tilfredshed ud fra det. Personligt ville jeg også ønske, at vi fysioterapeuter blev bedre til at bruge vores demokratiske stemme.

    Et andet dilemma jeg i stedet vil fremhæve er, at vi har konkrete eksempler fra lønundersøgelsen, at nogle ansatte får ned til 20.930 kr./mdr. inkl. pension, men DFys har ikke modtaget nogen sager på det, trods vi er flere måneder forbi basiskontraktens ikrafttrædelse.
    Det er svært at forestille sig, at det er tilfredsstillende, at få mindre end mange ufaglærte når man bruger 3½ år på at uddanne sig til fysioterapeut. Det vækker min bekymring for, at der kan herske en frygt blandt de ramte ansatte for konsekvensen af at rejse en sag. Det er en af grundene til, at jeg gerne ser DFys, Sektionerne, PF, EFPF, og os som arbejdsgivere gå sammen om klart at sige fra overfor de få, som ikke vil den nye model, og tage initiativ til at komme de ramte ansatte i møde.

    Tidsperspektivet i det her gør, at hvis nogen i dag ikke følger modellen, så kan jeg ikke tolke det som andet end, at de bevidst ikke ønsker det. Dermed udfordrer de hele basiskontraktmodellen, de udfordrer sektionerne, og ikke mindst udfordrer de DFys troværdighed som garant for modellen.
    Det truer sammenhængskraften indadtil, og de som kigger på udefra ser hvad fysioterapi kan være værd. Mens vi snakker om tålmodighed går medlemmer af DFYS nu på 3+ år, og ikke har fået løst deres urimelige lønvilkår. Det er i det perspektiv min reaktion og indlæg skal tolkes.

    Venligst
    Mathias
  • Morten Kronborg

    Kære Mathias

    Jeg tænker det er godt at du har som målsætning at arbejde for gode løn- og arbejdsforhold. Det skal vi alle bakke op om.

    Jeg synes det er synd at flere, inkl. dig selv, konkluderer at der er dårlige vilkår generelt og får det til at fremstå som om det er fakta.
    Fakta er at 13 % af arbejdstagerne valgte at tage stilling til afstemningen om basiskontrakterne. Hvis forholdene generelt er så dårlige hvorfor var der så ikke flere der stemte??

    Nu er der igen kun 10-15% der har fortalt om deres lønforhold ud af dem har 20% dårlige vilkår.
    Måske har de resterende 85-90% gode forhold, så er vi nede på at ca. 1% af arbejdsstyrken i praksis har for dårlige forhold... Vi ved det ikke, desværre!

    I et fag hvor det konsekvent bliver talt om at vi skal kigge på evidens, så må det også være på sin plads at konkludere, at vi lige nu ikke har evident fakta der bygger dine påstande op, det er undersøgelsen simpelthen for dårlig til.

    Jeg bakker klart op om at du skal fortsætte med at presse på for at der bliver lavet en ordentlig undersøgelse, men indtil det sker vil jeg opfordre til at glæde sig over de mange som har gode arbejdsforhold.
  • Allan Tange Madsen

    Kan se, at jeg ikke har nævnt, at min provisionsstigning er sket i forebindelse med, at klinikken har fået ny ejer.
    Tidligere ejer, har haft klinikken siden den åbnede og har ikke måtte købe ydernumre.
    Så hvorfor kan de egentlig sælges videre.
    Ny ejer kunne ikke få lov til at gennemføre handlen af sin bank, med mindre han kørte disse provisions-stigninger, i følge ny ejer selv.
    Men hvem overtager en virksomhed, hvor det første du skal, er at sætte folk ned i løn.
    Den var ikke gået på det alm. arbejdsmarked, som fysioterapeut-klinikker desværre ikke er en del af.
    Men kender også fysioterapeuter, der er blevet stillet overfor provisionsstigninger uden ejerskifte.
    Hvis udgifterne stiger, vil man jo normalt hæve prisen på sin varer, så det løber rundt?
    I det hele taget, har praksisfaget taget en drejning, hvor mer-salg fylder mere og mere og der er tillæg på alt. Godt eksempel er akupunktur. Det koster noget at tage uddannelse i akupunktur og kan i mange tilfælde aflaste både fysioterapeut og klient.
    Men hvor stor del af fysioterapeuten, der udfører akupunktur får egentlig del i den ekstra pris som klienten betaler.
    På min gamle arbejdsplads beholder klinikken det fulde beløb, for de betaler jo nålene!!
  • Mathias Holmquist

    Kære Morten
    Når lønundersøgelsen desværre ligger før skæringsdatoen, så vil ingen jo vide, hvordan det reelt ser ud. Det er uheldigt, når vi har sat meget på spil i denne model.

    Derfor foreslår jeg en hurtig og mere fyldestgørende opfølgning til denne gruppe medlemmer, så vi kan identificere de steder, hvor man ikke vil følge minimumsvilkårene. Vi skal efter min mening ikke sidde med hænderne i skødet, mens vi går blinde frem mod næste lønundersøgelse i september 2020, når medlemmer har problemer med deres ansættelsesforhold i dag.

    Jeg giver dig helt ret i, at det er interessant, hvorfor få svarer, og det er desværre et mønster, man ser på alle mulige andre områder også. Der er også kun 16-18 % som stemmer til repræsentantskabet og 30 % til formandsvalget.

    Da jeg stillede op til repræsentantskabet og HB var en af mine mærkesager, at jeg gerne ville gøre noget ved den ulighed, der findes i praksisektoren, og netop problematiske lønforhold brugte jeg som et eksempel. I respekt for de som har valgt mig ind, så mener jeg, at mit fokus er lige præcis på det, som er væsentligt, og som er beskrevet i Danske Fysioterapeuters mission:
    ”Danske Fysioterapeuter sikrer de bedst mulige vilkår for fysioterapeuter, når det drejer sig om løn-, arbejds- og ansættelsesvilkår, uddannelse og kompetenceudvikling.”

    Lad os som arbejdsgivere stå sammen om at få hinanden til at bakke op om aftalen, for vi har vel alle en interesse i, at fysioterapi ikke indeholder lavtlønsområder.

    Med kollegiale hilsner
    Mathias
  • Morten Kronborg

    Kære Allan hvor er det ærgerligt du er endt i den situation, det er heldigvis ikke min erfaring som ejer at det tegner det generelle billede.

    Mathias jeg synes det er usagligt at konkludere at lønundersøgelsen er et faktum, når der fra praksissektoren er kommet så få svar. De 20 % udgør “kun” 52 respondenter. Det er absolut 52 for mange, men jeg synes at du som HB medlem burde gå meget mere op i hvorfor så få fysioterapeuter fra praksissektoren, har fundet det vigtigt at svare.
  • Allan Tange Madsen

    Det skal lige siges, at jeg ikke blev tilbudt en kontrakt til 31.000 kr/mdr.
    Men skulle gå fra 35% - 42,5% af klinikbehandlinger, fortsat 30% af hjemmebehandlinger, men fra 0% - 30% af kørselstillægget ved hjemmebehandlinger og dem lavede jeg en del af, ca. 1/3 af min arbejdstid.
    Og da klinikken er lille er netop hjemmebehandlinger muligheden for, at flere kan arbejde på samme tid.
    Så jeg følte det som en spand koldt vand i hovedet, for godt nok giver kørsel kilometerpenge, men slet ikke nok til at dække de udgifter, det er at holde bil, når værditab og slidtage regnes med.
    Mvh.
    Arbejdsløs fysioterapeut (der nu ikke ved hvad han vil)
    Allan T. Madsen
  • Mathias Holmquist

    Kære Allan
    Dit eksempel gør et stort indtryk. Jeg støtter Tine i, at det vil være relevant at finde ud af hvor mange, som har oplevet det samme som dig, for en mere nuanceret evaluering af arbejdet med basiskontrakterne, og det videre arbejde med at sikre en attraktiv praksissektor.

    Derudover vil jeg gerne knytte nogle ord til tallene i lønundersøgelsen, som har brændt i mig, siden vi diskuterede det i HB i december.

    Arbejdet med skabelsen af minimumskontrakter har stået på i flere år, alle parter har været bekendt med basiskontrakterne ift. nyansættelser siden 24. juni 2019, og i dag er vi snart 4 mdr. efter overgangsperiodens skæringsdato 24 september 2019, hvor vi gav hinanden håndslag på, at alle ansatte skulle have en anstændig minimumsløn.

    Derfor udfordres min tålmodighed kraftigt, når lønundersøgelsen fortsat tyder på, at 20 % af alle nyuddannede ansatte og 10 % af mere erfarne ansatte, fortsat får for lidt.
    Vi har sågar konkrete eksempler på fysioterapeuter, som fortsat får under 21.000 kr. for fuldtidsarbejde. Til sammenligning får en ufaglært McDonalds medarbejder 23.728 kr.

    Derfor skal det her efter min mening følges op på med mest muligt alvor, for en fagforenings DNA er, at sikre ordentlige løn og ansættelsesforhold.

    Vi har overfor alle medlemmer sat vores troværdighed på spil i det her, og vi har en pligt til at rydde op i egne rækker både som forening, men også som kollegaer.
    Et godt eksempel på det er, at Erhvervsnetværk for Frie Praktiserende Fysioterapeuter klart har meldt ud, at man som arbejdsgiver ikke kan være medlem her, hvis man bryder basiskontrakterne. Lad os støtte hinanden i, at fysioterapeutisk arbejde har stor værdi, og derfor også skal honoreres anstændigt.

    De ansatte er den svageste part på arbejdsmarkedet, og det skal vi som fagforening være bevidst. Det kan ikke være rimeligt, at de 20 % af ansatte, som har gået i flere år og ventet på at blive løftet til anstændige niveauer, fortsat må tage til takke med tålmodighed 4 mdr. efter en aftalt skæringsdato. Det er heller ikke rimeligt overfor de mange arbejdsgivere, som støtter op om ordningen og giver gode løn og arbejdsforhold.

    Jeg får lyst til at gentage det spørgsmål, jeg spurgte mine HB kollegaer om. Hvor lang tid skal vi tillade, at nogle fysioterapeuter får under 21.000 kr. i løn for fuldtidsarbejde?

    Vi har brug for, at få lavet en aktuel lønundersøgelse hurtigst muligt, som kan give et reelt overblik over alle medlemmers ansættelsesforhold. Vi skal vise gennem vores initiativ og handling, at vi står bag basiskontrakterne med al den tyngde vi har som et fællesskab på 16000 medlemmer.


    Hvis du er ansat og føler dig klemt i dine arbejdsforhold, så skal du vide, at alle henvendelser til Danske Fysioterapeuter behandles strengt fortroligt og anonymt. Giv sekretariatet et kald og find en fagforening klar til at hjælpe dig!

    Med kollegiale hilsner
    Mathias Holmquist
    Medlem af Hovedbestyrelsen
  • Tine Hasselbrinck Madsen

    Kære Allan

    Tak for din kommentar. Det er vigtigt, at virkeligheden på de fysioterapeutiske arbejdspladser bliver belyst – både når det går godt og når det ikke er i orden.

    I Sektionen for arbejdstagere og lejere er vi utroligt glade for de nye basiskontrakter, som er indgået med arbejdsgiverne. De er med til at sætte en klar bund for de vilkår, som en fysioterapeut som minimum skal tilbydes. Den sætter så at sige rammerne for de mindre erfarne fysioterapeuters indgang til arbejdsmarkedet.

    Lønniveauerne i basiskontrakterne er derimod ikke tænkt som dækkende alle. Det er ikke og har ikke været ambitionen. Når en erfaren fysioterapeut arbejder på en klinik gennem flere år, så vil de også være fagligt mere skarp i sit fag, kunne skabe en større omsætning og generelt bidrage til en markant faglig udvikling.

    Dette skal naturligvis være afspejlet i den kontrakt, som man får på. Også lønmæssigt.

    Derfor har det også været formuleret som en klar dagsorden fra os, da vi mødtes med arbejdsgiverne, at basiskontrakterne ikke bør bruges som en dårlig undskyldning for at forringe vilkår hos alle jer, som gennem mange år har arbejdet i praksissektoren. Det gælder både jer, som er ansatte og jer som er lejere.

    Jeg har desværre hørt fra andre, at de har en lignende fortælling som dig. At basiskontrakterne hives op af hatten og bruges som afsæt til at varsle forringelser. Det er ikke i orden. For at bruge dit eget eksempel, så er det helt umuligt at forstå hvorfor der pludselig skulle være behov for, at klinikken får fordoblet sin indtjening på at have dig tilknyttet.

    Rammerne er ikke til, at vi kan forbyde en sådan urimelig forringelse. Men jeg kan godt garantere dig, at vi vil rejse det overfor arbejdsgiversektionen og få dem til at forklare rimeligheden i at forringe vilkårene for mange erfarne ansatte/lejere.

    Venlig hilsen
    Tine Hasselbrinck Madsen, formand for Sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar i Danske Fysioterapeuter
  • Allan Tange Madsen

    Trist udvikling i den private sektor.
    Nu har jeg arbejdet 17 år på en klinik og afsluttede mit indlejerforhold på klinikken, da jeg ikke ønskede en lønnedgang på 10%.
    Havde jeg accepteret dette, ville jeg stadig have en løn et pænt niveau over basiskontraktens mindsteløn.
    Jeg har ca. betalt 250.000 kr. om året i indlejerprovision, og det synes jeg personligt er ret mange penge.
    Skulle jeg arbejde til basiskontraktens 31.000 kr/mdr. for 37 timer/uglt. ville det vel svare til en indlejerprovision et godt stykke over 500.00 om året.
    Er det en fair og rimelig fordeling af de midler, der fra det offentlige kastes efter vores fag om året.
    Jeg står i et kæmpe vakuum. Jeg nægter at arbejde under de kår som basiskontrakten tilbyder, for jeg ved også på egen krop, hvor meget klinikarbejde slider på hænder, skuldre og håndled.
    Samtidig er det svært at få et job i det offentlige, når du har været på klinik i så mange år, - det har jeg i hvert fald fået bekræftet efter at have søgt flere stillinger i det offentlige og ikke engang komme til samtale. Efterfølgende fået at vide, at jeg er sorteret fra, da min erfaring kun er fra kinik.
    Så hvad gør man så, når man står og mangler et arbejde og til stadighed mener, at vilkårene i den private sektor bliver mere og mere wild west??
Indsend kommentar