Sådan overholder du nye regler om sikker mail

Datatilsynet har strammet reglerne for, hvordan virksomheder skal beskytte personoplysning. Det har blandt andet betydning for, hvordan man må skrive til patienter.
Foto: iStock

Fra 1. januar 2019 er reglerne for brug af sikker mail blevet strammet. Det betyder, at også private virksomheder skal sørge for at mails, der indeholder personfølsomme oplysninger, er krypteret, når de transporteres mellem afsenders server og modtagerens server (såkaldt TLS-kryptering).  

De fleste klinikker har allerede sikker mail sat op. Der er dog en del virksomheder – især enkeltmandsvirksomheder – der er vant til at bruge webmails som for eksempel Gmail eller Hotmail. Her skal man være ekstra opmærksom. Stadig flere af disse mailudbydere tilbyder dog i dag services og aktivering af funktioner til opsætning af sikker mail (bemærk, at dette kan indebære betaling).

Se hvordan du får en sikker mail

Krav om persondatapolitik for ansatte

Det er Datatilsynet, der står bag stramningen af reglerne for sikker mail. Samtidig er der også strammet op, når det gælder arbejdsgiveres persondatapolitik. På baggrund af datatilsynets vejledning på området, har Danske Fysioterapeuter derfor udarbejdet en skabelon, som arbejdsgiveren kan udfylde og anvende som persondatapolitik for ansøgere og ansatte.

Det er arbejdsgiverens ansvar at tilpasse persondatapolitikken til de faktiske forhold på virksomheden.

Læs om persondatapolitik for ansatte og hent skabelon (se bunden af siden)

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar