En god dialog

I sidste uge blev der holdt to dialogmøder for medlemmer, der arbejder i praksissektoren. De første var for ansatte og lejere, mens det andet var for klinikejere. Udgangspunktet var at give medlemmer mulighed for at fortælle, hvad de drømmer om på praksissektorens vegne, mens hovedbestyrelsen var med for at lytte og få flere perspektiver på diskussionen.

Der deltog omkring 30 medlemmer på det første møde for ansatte og lejere, mens mødet for klinikejere trak over 100 deltagere.

Møderne gav både indblik i fælles oplevelser af problemer med blandt andet forsikringsselskaber, mens især arbejdsforhold og frygten for konsekvenserne af at kritisere dem fyldte på det første møde for ansatte og lejere – mens ydernumre fyldte meget i diskussionen blandt klinikejerne.

Deltagerne blev inddelt i grupper med hovedbestyrelsesmedlemmer og fortalte her om deres overvejelser om praksissektoren. Bagefter var der fælles opsamling ved hovedbestyrelsesmedlemmerne. Dels, så alle fik en føling af, hvilke temaer, der havde været nævnt i grupperne. Dels for at sikre den anonymitet, der var lovet deltagerne.

Enighed om specialisering og forsikringsselskaber

Mens der var forskellige perspektiver på nogle områder, så var der også en række temaer, der gik igen på de to møder. Et af dem var muligheden for, at honorarer afspejler specialisering og kompetence. En række medlemmer på begge møder påpegede det urimelige i, at honoreringen i overenskomsten er den samme uanset, om man for eksempel har uddannet sig i at behandle den konkrete problemstilling patienten kommer med eller ej. En af de foreslåede løsninger var særlige honorarer for specialister. Andre foreslog, at det skulle være et krav for at praktisere på et ydernummer, at man løbende efteruddanner sig.

Samtidig var der udbredt kritik af forsikringsselskabernes rolle. Omkring 2 millioner danskere har i dag en sundhedsforsikringer, og det kan mærkes på klinikkerne. Kritikken gik først og fremmest på, at selskabernes krav om tilbagemeldinger betyder mere bureaukrati. som tager tid fra patienterne, men også på, at selskaberne blander sig indirekte i behandlingen blandt andet ved at måle fysioterapeuter på, hvor mange behandlinger de giver patienterne.

Uenighed om ydernumre

Det andet møde var for klinikejere både med og uden ydernummer. Netop ydernummeret fyldte da også en del i diskussionerne.

Nogle ejere af ydernumre oplever diskussionen som en belastning. For nogle fordi en ændring af ydernummersystemet vil have stor betydning for deres økonomi og de investeringer, de har lavet i deres klinikker. Andre pegede på, at de har det dårligt med selve debatten, fordi de oplever, at de som klinikejere bliver pålagt skyld for alt, der er galt i praksissektoren.

Omvendt oplever klinikejere uden ydernummer, at systemet giver dem indenfor en unfair konkurrencefordel og gør det svært at opbygge klinikker udenfor – blandt andet fordi patienterne har svært ved at forstå systemet. Samtidig har der været en stor vækst i praksissektoren uden, at det har afspejlet sig i en tilsvarende flere ydernumre.

Dårlige arbejdsforhold

På mødet for ansatte og lejere fyldte arbejdsbetingelserne i praksis meget. Det var blandt andet eksempler på en lejer, der betaler 60% i provision og ansatte, der ikke oplever, at deres arbejdsgiver respekterer aftalen om basiskontrakter.

Det fik flere medlemmer af hovedbestyrelsen til at reflektere over, om tiden er løbet fra at have ansatte, lejere og ejere i samme forening.

Samtidig fik det Tine Hasselbrinck Madsen, der formand for Sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar (SALS) til at understrege, at hun og sektionen meget gerne hører direkte fra medlemmer, der oplever dårlige forhold.

”Det, der bekymrer mig allermest, er, at folk ikke tør åbne munden. Hvis modellen skal leve, så er vi nød til at få de sager frem, hvor basiskontrakten ikke bliver overholdt,” sagde hun.

På mødet for klinikejere var der almindelig enighed om, at basiskontrakten skal overholdes.

Meget at tænke over

Blandt de mange andre emner, der blev diskuteret var, hvordan man kan sikre kvalitetsudvikling i praksis, hvordan ydernummersystemet kan gøres mere transparent, komplekse patienter, og meget mere.

I det hele taget gav medlemmerne af hovedbestyrelsen udtryk for, at de har fået meget med sig til det videre arbejde.

Hovedbestyrelsen har nu en fælles opsamling på dialogmøderne – og skal derefter tage stilling til den fortsatte proces frem mod det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i august.