Hovedbestyrelsen: Giv ret til tjenestenumre i psykiatrien
Hvad er et tjenestenummer?
Et tjenestenummer er et unikt nummer, man som ansat får tildelt af sin arbejdsgiver. Det anvendes i stedet for navn i for eksempel journal-optegnelser, så det stadig er muligt at se, hvem der har lavet en optegnelse eller et opslag i en journal. Den ansatte vil således altid kunne identificeres af arbejdsgiveren, men vedkommendes navn vil ikke kunne fremsøges af borgeren.
Etisk råds holdning
Danske Fysioterapeuters etiske råd har også diskuteret forslaget. De støtter forslaget, fordi man trygt og sikkert skal kunne udføre sit arbejde, og fordi tjenestenummeret opleves som nødvendigt af de fysioterapeuter, der er mest udsatte. Etisk Råd finder det vigtigt, at effekten af tjenestenumre undersøges, så man undgår, at tjenestenumre skaber falsk tryghed blandt medarbejdere i udsatte dele af den offentlige sektor.
Se deres input her
Hovedbestyrelsen har i dag drøftet spørgsmålet om, hvor anonyme offentligt ansatte bør have ret til at være overfor borgere og patienter. Debatten udspringer af et borgerforslag om at indføre tjenestenumre i stedet for brug af fuldt navn for at sikre offentligt ansatte bedre mod repressalier. Forslaget kommer blandt andet efter, at læge Charlotte Asperud blev opsøgt og dræbt på sin bopæl, af en tidligere patient.
Borgerforslaget handler om offentligt ansatte generelt. Det støtter hovedbestyrelsen ikke, men peger på, at det kan være nødvendigt på nogle fagområder – herunder især psykiatrien. En rundspørge blandt tillidsrepræsentanter i psykiatrien viser, at der er bred opbakning til forslaget. Blandt fysioterapeuter i psykiatrien er der flere, som selv har fået trusler, eller som har kollegaer, der har fået trusler eller er blevet stalket af patienter.
Psykiatrien er presset
I debatten i hovedbestyrelsen understregede Ruben Fjord Bredholt, at den stigende utryghed også er et symptom på, at især psykiatrien er presset. Forslaget løser ikke manglen på ressourcer, som også er en vigtig faktor. Danske Fysioterapeuter har sammen med en lang række organisationer og patientforeningen løbende peget på, at psykiatrien har brug for et løft.
Samtidig pegede blandt andre regionsformand Gitte Nørgaard på, at også akutmodtagelser, borger- og visitationscentre kan være udsatte områder , mens regionsformand Tine Nielsen pegede på, at problemet med utryghed ikke er nyt, men at det er blevet forstærket, fordi verden bliver stadig mere digital. Den digitale udvikling har blandt andet betydet, at det er blevet lettere at finde og koble oplysninger om blandt andet sundhedspersonale.
Organisationer er uenige
Mens blandt andre FOA og DSR bakker op om adgang til at være anonym som offentlig ansat, så afviser blandt andre Lægeforeningen forslaget, fordi de mener, at det vil skade relationen mellem behandler og patient.
Det er en bekymring, der er forståelse for i hovedbestyrelsen, men den lægger afgørende vægt på, at det skal være sikkert at gå på arbejde. Samtidig lagde formand Tina Lambrecht i sin opsamling op til at afdække problemets omfang – gerne samme med andre organisationer og ved at række ud til MED-udvalg/tillidsrepræsentanter/arbejdsmiljørepræsentanter og bede dem om at drøfte tingene lokalt for at få en fornemmelse af problemets omfang.
Et ledelsesmæssigt spørgsmål
Debatten om tjenestenummer til offentlige ansatte har været løftet i Folketinget og i Sundhedsudvalget. Danske Regioner har i den sammenhæng bl.a. svaret på, hvilke retningslinjer de har for brug af navneskilte i hhv. somatikken og psykiatrien.
Hovedreglen er, at frontpersonalet som udgangspunkt skal bære et synligt navneskilt med fornavn, efternavn samt funktion.
Senest slog sundhedsministeren i et svar til SUU fast, at der er tale om et ”ledelsesmæssigt spørgsmål”, når de nærmere procedurer for, hvordan personalet skal introducere sig for patienterne, fastsættes.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.