Danmark tilbage i form

Hvis vi ikke vil leve med følgerne af covid-19 lang tid fremover, så skal vi sætte ind nu. Danske Fysioterapeuter kommer nu med udspil til, hvordan vi kan hjælpe ældre, kronikere, mennesker med handicap og alle os andre i gang igen.
Danske Fysioterapeuter kommer nu med sit forslag til, hvordan vi får Danmark tilbage i form ovenpå corona-krisen.

Vi har på mange måder klaret os godt igennem corona. Men alligevel risikerer vi at komme til at betale en høj pris for pandemien i årene fremover. Det skyldes både, at mange danskere har været mindre fysisk aktive, end vi plejer, og at der har været gennemført markant mindre fysioterapeutisk behandling.

”Vi står med et bevægelsesefterslæb, som risikerer at give os problemer mange år fremover. Det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi skal rette op på skaderne, inden det er for sent,” siger formand for Danske Fysioterapeuter, Tina Lambrecht.

Derfor kommer Danske Fysioterapeuter nu med et udspil til, hvordan vi får Danmark tilbage i form. Det indeholder konkrete forslag til, hvordan vi alle får hjulpet de grupper, der har måttet undvære deres normale aktiviteter og behandlinger.

”Det handler ikke kun om fysioterapi. Det handler om aktivitetstilbud, idrætsklubber, vores skoler. Det handler om os alle sammen. Derfor håber vi også, at alle andre med interesse for, hvordan vi får Danmark i gang igen, vil komme med deres forslag til, hvad vi kan gøre,” siger formand Tina Lambrecht.

Udspillet sætter fokus på fem centrale områder, hvor der er brug for handling. Det gælder ældre, mennesker med handicap og kronikere, vores børn og unge, os voksne og endelig de mennesker, der har haft corona og fået senfølger.

Se udspillet her

Ældre og socialt udsatte

Ældre er en af de grupper, der har haft allersværest ved at opretholde deres normale liv under corona. Mange har isoleret sig selv af frygt for smitte og rigtig mange aktiviteter i både det frivillige foreningsliv og på dagcentre etc. har været aflyst. Det kan mærkes. En rundspørge blandt ledende fysioterapeuter i kommunerne viser, at 49% mener, at der er et uopdaget behov blandt deres kommunes ældre for genoptræning. Samtidig peger 56% på, at de borgere, der søger hjælp nu, er i fysisk ringere tilstand end før nedlukningen. Det passer desværre fint sammen med, at der har været gennemført markant mindre vedligeholdende træning og genoptræning i kommunerne.

Vi ved, at ældre med vedvarende inaktivitet hurtigt mister muskelmasse. Det har store konsekvenser for både deres førlighed og risikoen for blandt andet faldulykker. Samtidig bliver det sværere og sværere at genvinde tabt muskelmasse med alderen. Det er derfor afgørende, at vi sætter ind med træningstilbud, så disse ældre kan få den hjælp, de har brug for.

Samtidig skal vi huske, at corona har haft mange af de samme konsekvenser for socialt udsatte. De har ligeledes været isoleret derhjemme, mens mange af de tilbud, der normalt er til dem, har været kraftigt nedskaleret eller helt lukket.

Konkret foreslår vi blandt andet, at kommunerne gennemfører en systematisk opsporingsindsats i forhold til borgernes funktionsniveau. Opsporingen bør gælde både for dem, kommunerne allerede er i kontakt med, men også for de mere oversete risikogrupper fx gennem et tæt samarbejde med de almene boligforeninger. Samtidig bør alle os, der har kontakt med ældre som professionelle eller pårørende holde øjne og øre åbne og tilbyde støtte og vejledning i retning af den nødvendige hjælp. Endelig er det afgørende, at kommunerne sikrer sig, at de har den fornødne kapacitet.

Mennesker med handicap

Mennesker med kroniske sygdomme eller handicap er nogle af dem, pandemien har haft størst betydning for. Ikke bare har rigtig mange af dem skullet leve med frygten og bekymringerne for at blive smittet med corona-virus, og for hvad det potentielt kunne have af konsekvenser, mange af dem har også måttet se deres aktiviteter, behandlinger og nødvendige træning begrænset eller helt aflyst. Blandt andet oplyser flere patientorganisationer, at en stor del af deres medlemmer, herunder mennesker ramt af KOL, diabetes og sklerose, ikke har kunnet opretholde deres træning.

Meget tyder på den manglende træning har haft stor betydning for den fysiske sundhedstilstand og almindelige velvære. De foreløbige tilbagemeldinger peger på, at mange patienter har fået flere smerter eller ændret medicinforbrug som følge af den manglende træning. Således viser en undersøgelse fra Gigtforeningen, at den manglende træning for mere end 36% af patienterne medførte øgede smerter eller direkte sygdomsforværring.

Samtidig med, at vi som samfund står med en stor behandlings- og træningspukkel, hvis vi skal bringe kronikerne og mennesker med handicap tilbage i aktivitet og op på det nødvendige funktionsniveau, så er de økonomiske rammer udfordret. For mens aktiviteten og de offentlige udgifter til dette område faldt markant i 2020, så er de nu vokset så meget, at der er overhængende risiko for, at patienter med må afvises i den ordning, der hedder vederlagsfri fysioterapi. Aktivitetsniveauet i de tre første måneder har allerede overskredet den økonomiske ramme med omkring 4% - på trods af, at mange patienter stadig er tilbageholdende med at komme tilbage til deres behandling.

Patienterne på ordningen lever med enten alvorlige handicap eller fremadskridende sygdom (som Parkinsons og sklerose). Derfor vil det have store konsekvenser, hvis økonomien betyder, at de må undvære den behandling, de har brug for. Derfor foreslår vi i lighed med en række patient- og handicaporganisationer, at rammen for vederlagsfri fysioterapi midlertidigt udvides eller helt suspenderes til det tabte er indhentet.

Børn og unge

Mange børn og unge har i forbindelse med nedlukningerne misset den naturlige bevægelse, der er knyttet til deres skole og institutionsgang. Det handler om transporten derhen samt planlagt fysisk aktivitet såsom idrætstimer, leg i frikvarterer eller på legeplads i institutionen. Derudover har restriktionerne lukket ned for de fleste sportsaktiviteter. En række undersøgelser peger på, at en stor del af landets børn og unge er i en dårligere fysisk forfatning end før corona ramte - hvor området i forvejen krævede en indsats. Derfor foreslår vi, at der indføres ekstra idrætstimer i grundskolen og på ungdomsuddannelserne allerede fra efteråret 2021. At der gives tilskud eller fradrag for idrætskontingenter og indsatser som fremmer bevægelse, særligt for økonomisk udsatte familier. At kommunerne tilbyder bevægelsesinspiration til alle lærere og pædagoger.

Inaktivitet blandt raske voksne

En række undersøgelser har vist, at mens en del voksne – ofte de mest ressourcestærke danskere – har fundet nye og udvidede veje til bevægelse for eksempel gennem traveture i naturen, så er der stadig mange voksne, der har sænket deres fysiske aktivitetsniveau betragteligt under corona-krisen. Det er dybt bekymrende. Ikke kun fordi mindre bevægelse øger risikoen for en lang række sygdomme, men også fordi vores vaner – gode som dårlige - er afgørende for vores generelle sundhed. Det er vanen med at løbe hver tirsdag eller gå til spinning om torsdagen, der også får os ud ad døren på de dage, hvor sofaen ellers virker mere tiltrækkende. Derfor er det afgørende, at vi får genetableret sunde vaner. Derfor foreslår vi, at staten udvider og forlænger støtten til foreninger og initiativer, der hjælper voksne i gang med fysisk aktivitet, give fællesskab og understøtte mental trivsel. At kommunerne initierer eller understøtter øget bevægelse for deres borgere både her og nu og med fremadrettede initiativer. At bevægelse og træning understøttes af og på arbejdspladserne.

Corona-ramte

En helt ny udfordring er de mange tusinder, der har været ramt af covid-19, og som oplever senfølger. Mere end 275.000 danskere har i skrivende stund været syge med covid-19. Nogle helt uden at mærke til symptomer, mens andre har været alvorligt og livstruende ramt. I Danmark er mere end 2.500 danskere døde med corona-virus, og mere end 15.000 har været indlagt. En del af dem er i dag tilknyttet de nyoprettede regionale senfølgeklinkker. Endnu er der ikke et fuldt overblik over, hvilke symptomer mennesker, der har været ramt af covid-19 får. Internationale undersøgelser peger på, at virussen særligt påvirker lungefunktionen, hvilket også er registreret på dansk jord. Det er en senfølge, der skal tages alvorligt og afhjælpes gennem fagligt superviseret træning fx gennem lungefysioterapi og struktureret genoptræning.

Danske Fysioterapeuter er samtidig bekymret for, om der i Danmark er en stor overset gruppe af patienter med senfølger efter covid-19 blandt dem, der ikke har været indlagt. Der mangler et overblik over problemets omfang og en plan til at håndtere det. Derfor foreslår vi, at der gennemføreres en systematisk opsporing af senfølger efter covid-19 og at alle med svære senfølger tilbydes koordinerede behandlingsindsatser og dertilhørende genoptræningsplaner – uanset om de har været indlagt eller ej.

En stor opgave

Samlet set står vi som samfund med en ny opgave her i det, der forhåbentlig er bagkanten af corona-epidemien – nemlig at komme tilbage til en sundere hverdag. Det kræver noget af os alle sammen. Men det er ikke en umulig opgave – og måske kan det endda blive en anledning til at skrue op for den fysiske aktivitet i vores samfund. Vi var allerede inden corona udfordret af, at flere og flere af os lever mere og mere stillesiddende liv. Det gælder på vores arbejdspladser, hvor færre af os har fysisk hårdt arbejde. Det gælder i vores transport, hvor flere af os dropper cyklen og i stedet tager bilen. Og det gælder i fritiden, hvor sofaen tit kalder højere end løbeskoene.

Corona har mindet os om, hvor vigtig fysisk aktivitet er – og det samvær og fællesskab, der følger med, når vi bevæger os sammen.

"Det er vigtigt for mig at sige, at vi ikke har alle svarene i Danske Fysioterapeuter. Vores udspil bunder i en dyb bekymring for, hvordan det skal gå dels med de grupper, vi til daglig hjælper og behandler, dels med os alle sammen. Derfor håber jeg også meget, at alle, der har noget på hjerte, vil deltage i debatten om, hvordan vi bedst hjælper hinanden i gang igen, så vi får Danmark tilbage i form," siger Tina Lambrecht.

 
 
 
 
 
Del eller udskriv siden
14 kommentarer