Ph.d.-forsvar: Intervention kan forebygge og reducere mænds rejsningsproblemer

Fysisk aktivitet 4 x 40 minutter om ugen kan reducere vaskulær erektil dysfunktion. Men fysioterapeuter mangler kompetencer til at samtale om seksualitet. Se fysioterapeut Helle Gerbild forsvare sin ph.d. den 13. april på Zoom.
”Vi vidste godt, at fysisk aktivitet kan reducere rejsningsproblemer, men vi vidste ikke, hvor meget aktivitet der skal til,” siger Helle Gerbild, der den 13. april forsvarer sin ph.d.-afhandling. Foto: iStock.

Mænd, der har rejsningsbesvær på grund af åreforkalkning, kan reducere rejsningsproblemerne med 4 gange 40 minutters fysisk aktivitet om ugen. Det viser en ny ph.d., som er skrevet af fysioterapeut Helle Gerbild, sundhedsfaglig kandidat, master i sexologi og lektor på UCL.

”Vi vidste godt, at fysisk aktivitet kan reducere rejsningsproblemer, men vi vidste ikke, hvor meget aktivitet der skal til,” siger Helle Gerbild, der som en del af sin ph.d. har lavet et review over studierne på området. Det viser, at mænd, der konditionstræner på moderat eller intensivt niveau fire gange om ugen i 40 minutter i et halvt år, opnår forbedret rejsningsfunktion.

”Det er rigtig vigtig information, for den seksuelle funktion har stor betydning for livskvaliteten for mænd og deres partnere,” siger Helle Gerbild.

Åreforkalkning er den hyppigste årsag til rejsningsproblemer  og rammer mænd, der er fysisk inaktive, overvægtige, har hypertension, metabolisk syndrom og / eller  hjerte-karproblemer.  

Rejsningsbesvær kan indikere senere sygdomme

For at en mand kan få rejsning, skal blodkarrene i penis udvide sig. Karrene i penis er de blodkar i kroppen, der skal kunne udvide sig mest. Ved åreforkalkning mister karrene i penis deres elasticitet og evne til at udvide sig. Rejsningsproblemer viser sig ofte før hjerteproblemer, og rejsningsproblemer kan derfor være en indikator for, at der er hjertesygdom på vej.

”Mange mænd har haft rejsningsproblemer i tre-fire år, før de får hjerte-karproblemer. Så hvis sundhedsprofessionelle spurgte ind til mænds seksuelle funktion, kunne man opspore livstruende sygdomme på et tidligt tidspunkt, ” siger Helle Gerbild.

Mænd vil gerne tale om deres seksualitet

Helle Gerbild undersøgte derfor, om mændene er villige til at tale om seksualitet med sundhedsprofessionelle. Metoden var interviews med 20 mænd, som deltog i hjerterehabilitering og hjertesygdomsforebyggelse. Undersøgelsen viser, at det vil de gerne.

”Mændene kan godt acceptere, at sundhedsprofessionelle taler med dem om følsomme emner som seksualitet og rejsningsproblemer – vel at mærke hvis de sundhedsprofessionelle er uddannede og kompetente. Ellers kan det blive grænseoverskridende for alle parter,” siger Helle Gerbild.

Interviewene afslørede, at mange af mændene var uvidende om sammenhængen mellem deres hjertesygdom og deres erektile dysfunktion.

”Mændene vidste ikke, at deres hjerteproblemer eller overvægt hang sammen med deres rejsningsproblemer, og ingen af de 20 mænd vidste, at de kunne have forebygget det. De fleste mente, at hvis de havde fået informationen før, ville det have motiveret dem til mere fysisk aktivitet. For som de sagde: Det her med at leve længere, det ligger jo langt ude i fremtiden. Men at få at vide, at fysisk aktivitet fire gange om ugen kan forbedre min rejsningsfunktion, det er motiverende og ligger inden for rækkevidde.”

Sundhedsprofessionelle bør uddannes

Som det tredje element i ph.d.en undersøgte Helle Gerbild, om fremtidens sundhedsprofessionelle er klædt på til at tage de følsomme samtaler med mændene. Det foregik via spørgeskemaer til fysioterapeut-, ergoterapeut- og sygeplejerskestuderende på 7. semester på seks professionshøjskoler. Svarene viste, at de studerende gerne vil lære mere, før de kaster sig ud i samtalerne.

”De studerende har en positiv holdning til emnet, og de synes, det er vigtigt. Men de føler sig ikke parate til at tage samtalerne om seksuel sundhed, for de mangler kompetencerne.” Derfor anbefaler Helle Gerbild, at samtaler om seksuel sundhed kommer på skemaet på professionshøjskolernes sundhedsuddannelser.

”De sundhedsprofessionelle, som er ude i praksis, har behov for kompetenceudvikling inden for emnet. For det er jo ikke kun i hjerterehabiliteringen, at vi ser problemet. Mænd, der er fysisk inaktive og overvægtige, findes jo rigtig mange steder i sundhedsvæsenet,” siger hun.  

”Hvis de sundhedsprofessionelle skal kunne tale med mænd om, at fysisk aktivitet kan forebygge og reducere rejsningsbesvær, er der behov for uddannelse i seksuel sundhed både på grunduddannelserne og efter- og videreuddannelserne .”

Del eller udskriv siden
0 kommentarer