Fysioterapeuter har kæmpe potentiale til at hjælpe patienter med at hjælpe sig selv

Fysioterapeuter kan skabe forbedringer for stort set alle patienter med kronisk sygdom. Nøglen er at hjælpe patienterne med både de biomedicinske og de psykosociale aspekter af behandlingen, mener professor Anne Söderlund. På fagkongressen deler hun ud af sin viden om ’self-management’.
Du kan møde Anne Söderlund fredag den 18. marts kl. 14:45 – 16:15 på Danske Fysioterapeuters Fagkongres 2022.

Når fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle tager hånd om mennesker med kronisk sygdom, bør den psykosociale indsats være lige så højt prioriteret som den biomedicinske. Ellers forpasser sundhedsvæsenet muligheden for, at patienterne udvikler det bedst mulige helbred.

Det mener fysioterapeut og professor Anne Söderlund, der leder forskergruppen 'Adfærdsmedicin, Sundhed og Livsstil' på Mälardalens Universitet i Sverige.

Danske Fysioterapeuters Fagkongres 2022 deltager hun fredag den 18. marts 2022 i sessionen ’Self-management? Hvordan faciliterer vi egenhåndtering hos personer med kroniske lidelser?’

”Jeg vil påstå, at vi fysioterapeuter i højere grad end i dag kan hjælpe alle vores patienter med kronisk sygdom. Det kræver, at vi i samarbejde med patienten lykkes med at finde de værktøjer, som gør det muligt for dem at hjælpe sig selv. Dermed vil de også have behov for at se os sjældnere, og det vil gavne sundhedsvæsenets drift,” siger hun.     

Lang vej til systematisk self-management

I Norden er man kommet et stykke i den rigtige retning væk fra udelukkende at arbejde med et biomedicinsk sigte. Her ved mange fysioterapeuter godt, at det gavner patienten, når de anlægger et mere helhedsorienteret syn og for eksempel udarbejder en realistisk træningsplan, der passer til hverdagen.

Men derfra er der lang vej til at arbejde systematisk med self-management, siger Anne Söderlund.              

”I vores arbejde skal den psykosociale tilgang være lige så vigtig som den biomedicinske. Vi fysioterapeuter bidrager ofte til self-management, når det handler om træning, men så stopper vores indsats dér, selv om der er så mange flere ting, vi burde gøre for at udvikle patienters egenomsorg. Der er så mange teknikker, vi kan tage i brug for at fremme en bedre livsstil, og som patienten efterfølgende kan tage i anvendelse på egen hånd.”

Grundlæggende bør fysioterapeuten ifølge Anne Söderlund have tid og færdigheder til at opbygge en relation med patienten, så fysioterapeuten kan komme til at kende de forhold i patientens liv, som kan være byggesten eller forhindringer på vejen til bedre helbred.

Eksempler på self-management teknikker

De teknikker, som fysioterapeuten kan tage i brug, afhænger af situationen.

Hvis barrieren er af psykologisk karakter, som frygt for at få skader af træningen eller negative forventninger til udbyttet af self-management-strategierne, må fysioterapeuten opfordre patienten til at observere den adfærd, der opstår i forbindelse med frygt eller negativitet. Hvad er i patientens opmærksomhed før, under og efter den adfærd? Næste skridt er at lære at styre disse tanker, siger Anne Söderlund.

Hvis barrieren er af social karakter som for eksempel en ægtefælle, der ikke bakker op, må fysioterapeuten bidrage med at udvikle løsninger. Det kan være at klare sig videre uden støtte eller at kommunikere behovet for støtte til ægtefællen.

Det handler om forandring af adfærd

Anne Söderlund arbejder ud fra den britiske professor Julie Barlows definition af self-management. Ifølge den definition har terapeuten mange tilgange til patienten, der skal lære at tage bedst muligt vare på sig selv – både lige nu og vedvarende.

Patienten skal naturligvis have den nødvendige viden, medicin og træningsprogrammer, der gavner. Men derudover kan det være relevant at inddrage aspekter som håndtering af symptomer, psykiske udfordringer, livsstil, sociale relationer, motivation og meget mere i samarbejdet med patienten.

”Det er ikke så let at coache patienterne til self-management, for det handler om at skabe forandring af adfærd. Det er det, jeg vil tale om på fagkongressen: Hvordan understøtter fysioterapeuter adfærdsændringer? Hvordan får man det til at ske? Det er som oftest ikke nok at sige, at de skal træne. For hvis du siger, at de skal træne to gange om ugen, og de så kommer tilbage og ikke har gjort noget som helst, så har du jo ikke opnået nogen adfærdsændring, og hvad gør du så?”

Sæt smarte mål

Altså skal der langt mere til end blot at udlevere et træningsprogram, påpeger Anne Söderlund.

”Vi fysioterapeuter må tage forskellige teknikker til adfærdsforandring i brug, og det skal være teknikker, som også den enkelte patient kan se en fidus i at benytte,” siger Anne Söderlund.

Desuden skal fysioterapeuten i samarbejde med patienten sætte mål for hver del af den indsats, der arbejdes på.

”Det skal være SMART-goals. Mål som er specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte,” siger Anne Söderlund.

”Vi skal lære patienterne at observere deres adfærd og justere den. Hvorfor når de målene, eller hvorfor når de dem ikke? Hvordan føles det? Det handler også om at blive bevidst om følelser og overbevisninger.”

Videnskabelig dokumentation

På fagkongressen vil Anne Söderlund lægge den videnskabelige dokumentation frem, som foreløbig findes inden for self-management.

”Indtil videre er der dokumentation for, at nogle af værktøjerne virker og skaber adfærdsforandring. Det gælder for eksempel det at sætte mål, at monitorere sin egen adfærd, at beherske træningsprogrammerne og at få hjælp med problemløsning,” siger hun.

Selv om self-management ofte handler om at skulle ændre adfærd på flere punkter, er fysioterapeuten og patienten ofte nødt til at arbejde på en ændring ad gangen. Man kan ikke sætte målrettet ind mod hele viften på én gang, siger Anne Söderlund.

Del eller udskriv siden
0 kommentarer