Rikke Kruse ny regionsformand i Region Syddanmark
To kandidater, Morten Topholm og Rikke Kruse, har været opstillet til kampvalg om posten som regionsformand for Danske Fysioterapeuter i Region Syddanmark, da den tidligere regionsformand, Brian Errebo-Jensen, besluttede at trække sig fra det politiske arbejde i Danske Fysioterapeuter.
Brian Errebo-Jensen har været aktiv i hovedbestyrelsen i cirka 25 år, hvoraf de sidste 15 år har været som regionsformand.
Stemmerne er nu optalt og resultatet viser, at Rikke Kruse fik 63 procent af stemmerne og Morten Topholm 33 procent.
Den nye regionsformand tiltræder officielt posten den 1. juli.
Se valgoplæg og læs interview med Rikke Kruse
Stemmeprocent
831 af de i alt 3.446 stemmeberettigede medlemmer afgav deres stemme, hvilket giver en stemmeprocent på 24,1.