Nu kan du købe billet til Fagkongres 2025
Den 13. til 15. marts 2025 samler vi fysioterapeuter fra hele landet til Danske Fysioterapeuters Fagkongres 2025 i Odense.
Det bliver tre intense dage med masser af faglig inspiration, glædelige gensyn, festlige indslag og Danmarks nok største udstilling af trænings- og behandlingsudstyr til fysioterapeuter.
Er du en af de hurtige, kan du som medlem deltage i fagkongressen til en ekstra nedsat pris: Vi har netop sat 450 early bird-billetter til salg til 4500 kroner (normalpris: 4950 kroner).
Køb din early bird-billet i dag
Foruden tredagesbilletter til early bird-pris har vi også sat endagsbilletter til salg til de medlemmer, der kun har mulighed for at prioritere at være med en enkelt dag til fagkongressen. Alle billettyper til fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende, der er medlemmer af foreningen, samt andre faggrupper købes via Fagkongres 2025's hjemmeside.
Programmet offentliggøres løbende
Det faglige program offentliggøres i løbet af de kommende måneder og vil bestå af symposier, præsentationer, debatter og workshops med førende forskere og praktikere.
Som noget helt nyt vil der desuden være mulighed for at deltage i et minikursus undervejs på fagkongressen, hvor du efterfølgende vil modtage et kursusbevis.
Temaet på den kommende fagkongres er ”Fysioterapi i bevægelse”.
Det er et bredt, men vigtigt tema. For både faget og den enkelte fysioterapeut er i bevægelse. Og fysioterapeuter skal også i fremtiden kunne bidrage positivt som en vigtig aktør i fremtidens sundhedsvæsen.