Line Schiellerup genopstiller som formand for Danske Fysioterapeuter i Region Hovedstaden

Den siddende regionsformand i Region Hovedstaden i Danske Fysioterapeuter, Line Schiellerup meddeler, at hun stiller op til regionsformandsposten.
Line Schiellerup har en baggrund som leder i den kommunale fysioterapi i Halsnæs Kommune, og hun har været regionsformand i Region Hovedstaden siden 1. juli 2022. Hun blev valgt første gang som TR i 2003, og har siddet i regionsbestyrelsen siden 2007. Line Schiellerup har været medlem af hovedbestyrelsen fra 2010 til 2016 og igen fra 2022 og frem. Hun har deltaget i samtlige repræsentantskabsmøder siden 2008.
Der er endnu ikke andre, der har meldt sig som kandidat til regionsformandsposten.
Line Schiellerups valgoplæg mv. vil blive offentliggjort her på siden efter den 1. oktober, når fristen for opstilling til regionsformandsposten er udløbet.
Valghandling
Er der mere end én kandidat, vil alle medlemmer bosiddende i regionen få mulighed for at deltage i den elektroniske afstemning, som afvikles i perioden den 21. oktober - 30. oktober. Såfremt en enkelt kandidat ikke opnår mere end 50 procent af de afgivne stemmer, følger der herefter en anden afstemningsrunde, der løber fra 3. november til den 10. november.
Der er frist for opstilling til regionsformandsvalget den 1. oktober, 2025 kl. 12.00. Den valgte formand for Region Hovedstaden tiltræder den 1. december 2025.
Processen for regionsformandsvalget
Som formand for Region Hovedstaden er du valgt for en periode på tre år, hvor du er fuldtidshonoreret til at udføre politisk arbejde for foreningen. Regionsformanden understøtter hovedbestyrelsen, formanden og foreningen i deres bestræbelser på at varetage medlemmernes interesser og har samtidig en selvstændig opgave i at sikre inddragelse og medlemsdemokrati i regionen. Såfremt der kun en kandidat til formandsposten i regionen, afgøres valget ved fredsvalg, hvilket betyder, at der ikke gennemføres en afstemning og den siddende formand fortsætter sit virke.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.