Sammenkomst og netværk for fysioterapeuterne på Bornholm

Regionsformanden fik travlt med at dele præmier ud til hold-in-one, da medlemmerne den 10. juni 2026 mødtes med regionsformand Line Schiellerup til netværk, middag og politisk snak.
Medlemsarrangement på Bornholm
Humøret var højt og konkurrencen tæt da 16 fysioterapeuter var samlet til årets medlemsarrangement på Bornholm. Foto: Line Schiellerup

Humøret var højt og konkurrencen tæt da 16 fysioterapeuter var samlet til årets medlemsarrangement på Bornholm.

Juhls i Rønne lagde endnu engang et hyggeligt lokale til det traditionsrige arrangement med minigolf, middag og politisk snak.

Jubilarerne blev fejret

Hele tre kolleger havde medlemsjubilæum. Der blev overrakt 2 x 25 år og en enkelt 40 års nål. Kollegerne sørgede for velfortjent bifald. Under talen kom Line også ind på den udvikling, der er sket for faget og i foreningen i den lange periode, de har været medlemmer. En udvikling, der er sket i kraft af fællesskabet.

Vi gentager succesen

Der er bred enighed om at traditionen er god og skal gentages til næste år. Til arrangementer, hvor der også netværkes og dystes på tværs af sektorer, løb Line stort set tør for præmier til hole-in-one. Det må selvfølgelig ikke ske og Line lover at sikre forsyningen, når Bornholmerne igen er klar til match i 2027.

I år blev der også overrakt en vandrepokal til det hold, der gik den bedste runde og dermed den laveste score. ”Jeg glæder mig til at se, hvad det vindende hold finder på at fylde vandrepokalen med, når den måske vandrer videre til næste års kamp”, sagde Line under overrækkelsen til det vindende hold.   

Mere tid næste år

Efter minigolf holdt Niels Sandø og Lars Tomlinson, der er hhv. politisk chef og sundhedspolitisk konsulent i Danske Fysioterapeuter, et spændende og engagerende oplæg om status på flere aktuelle emner, som berører mange medlemmer på forskellig vis blandt andet:

  • Sundhedsreformen og de 17 sundhedsråd
  • Overdragelse af opgaver og ikke mindst medarbejdere fra kommune til regionshospitalet
  • Drift af sundheds- og omsorgspladser
  • Forebyggelsesdagsordenen
  • Kronikkerpakker
  • Direkte adgang til fysioterapi med henvisning
  • En folkesundhedslov
  • Ønsket om en handleplan på muskelskelskeletområdet
  • Ældrelov 

Vi kunne havde brugt mere tid på politisk snak for tiden løb og den dejlige middag ventede. Mellem retterne præsenterede Line perspektiver i forhold til ny struktur i Danske Fysioterapeuter, der siden er vedtaget.

Glade jubilarer 570 x 380.jpg
Marianne og Randi fik deres jubilæumsnåle. Foto: Line Schiellerup.