To travle år er gået – blandt andet med corona

Udover corona har ulighed i sundhed, hvordan forener vi foreningen og nedlæggelse af rygcentret i København været nogle af de områder, der har fyldt meget de seneste 2 år. Læs mere i beretningen, og deltag i den virtuelle generalforsamling den 5. maj.
Forsidebillede fra Beretning 2019-2020

Beretningen gør status over nogle af de områder Danske Fysioterapeuter i Region Hovedstaden har arbejdet med de seneste 2 år. Det har været med masser af udfordringer, som vi ikke tidligere har været vant til, og vi ved corona, i perioder, har fyldt meget i dagligdagen for de fleste medlemmer, uanset hvor de har arbejdet, ikke været i arbejde eller været studerende.

I 2019 satte regionbestyrelsen en indsats i gang med det overordnede tema ”Ulighed i sundhed”. Til en start, stillede vi os selv det spørgsmål: ”Har alle borgere mulighed for at leve op til sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet?”

Temaet er også et af de områder, bestyrelsen har valgt at fokusere på til kommunal– og regionsrådsvalget 2021.

I beretningen kan du få et indblik i de arrangementer, som har været afholdt i Region Hovedstaden, og dem der venter på tider, hvor vi kan mødes fysisk. Vi håber meget på bedre tider, så vi igen kan have gode dialoger mellem regionsbestyrelsen og resten af medlemmerne her i hovedstaden. Vi stiller et forslag på Generalforsamlingen om, at valget til Regionsbestyrelsen bliver udskudt til september, så kan vi der forhåbentlig mødes fysisk og have en god dialog om, hvad vi skal fremover. 

Du kan også nedenfor se regionsformand i Region Hovedstaden Tine Nielsens korte gennemgang.

Download og læs Region Hovedstadens beretning 2019-2020