Studerende med sans for politik og kommunikation søges til studiejob

Danske Fysioterapeuter i Region Midtjylland søger en studerende til politisk interessevaretagelse på regionalt og kommunalt plan.

Er du en (kommunal)politisk haj med en skarp pen, der er ca. halvvejs i dit studie og går og drømmer om at bruge din faglighed i praksis? Så er denne stilling som politisk student i Danske Fysioterapeuters afdeling i Aarhus lige noget for dig.

Kort fortalt skal du medvirke til at styrke regionsformanden i det lokale politiske arbejde i region og kommuner. De primære arbejdsområder er sundheds- og arbejdsmarkedspolitik.

Opgaver – du kommer til at:

  • sparre med regionsformanden om politiske opgaver.
  • skrive breve, mails, notater, stof til hjemmesiden m.m.
  • koordinere og forberede møder i regionsbestyrelsen.
  • overvåge politiske beslutninger og lokale medier med henblik på involvering.
  • stå for det daglige kontorarbejde (bilagshåndtering osv.).

Profil – du:

  • er god til at formulere dig.
  • har overblik og kan arbejde med mange forskellige opgaver på én gang.
  • kan lide at arbejde selvstændigt og være initiativrig. 
  • skal være kvalitetsbevidst og have en åben samt fleksibel indstilling til dine arbejdsfunktioner.

Du læser en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse (fx statskundskab, kommunikation eller folkesundhedsvidenskab) og er enten bachelor eller tæt på at være det. Du er politisk interesseret, for eksempel gennem dit studie og/eller som politisk aktiv i en organisation eller et parti. Derfor har du en vis politisk tæft.

Det praktiske

Du arbejder 11 timer pr. uge. Fordelingen af timer aftales i samarbejde med regionsformanden.  

Du vil primært skulle arbejde selvstændigt på kontoret i Aarhus, men vil også have mulighed for at arbejde hjemmefra. Du vil derfor få en del ansvar og frihed. Regionsformanden har kontor i Skive, derfor vil der være en del koordination mellem jeres arbejdsopgaver.

Du får masser af praktiske erfaringer med politik, interessevaretagelse, mødedeltagelse, forvaltningsarbejde, research og kommunikation.

Forventet ansættelse: ultimo oktober.

Foreningen har tre medarbejdere på regionskontoret, der ligger på Klamsagervej 31, stuen, Åbyhøj. Danske Fysioterapeuters hovedsekretariat ligger i København.

Ansøgning & Løn

Ansøgningsfrist: fredag den 21. oktober kl. 12.00
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler: Eftermiddag d. 24. oktober 2016

Ansøgninger og kort CV mailes til saj@fysio.dk med emnet ”Studiejob”.
Skriv hvad du kan tilføre jobbet, og hvorfor du er interesseret i jobbet.

Lønnen er 128 kr. i timen plus feriepenge og tillæg for eventuelt afsluttet BA-uddannelse.

Danske Fysioterapeuter varetager som fag- og brancheforening de fagpolitiske, økonomiske og faglige interesser for godt 14.000 fysioterapeuter. Du kan læse mere om vores organisation og mission på fysio.dk.

Vil du vide mere, inden du søger?

Kontakt regionsformand Sanne Jensen på 51 35 64 40 eller saj@fysio.dk
Tjek vores hjemmeside Region Midtjyllands hjemmeside