Kort status fra regionsbestyrelsen
Den 9. marts afholdte regionsbestyrelsen møde i Aarhus, da vi havde inviteret den nye rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Vi ville gerne tale med Christian om potentialet i fysioterapi i fremtidens samfund, og vi fik en god snak om børn, ældre, forebyggelse, rehabilitering egen omsorg og fysioterapeuter som den koordinerende fagperson på tværs af sektorer. Direktør i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Hosea Dutschke deltog også i mødet
Efterfølgende blev bestyrelsen enige om, at det det havde været et godt møde med rådmanden og direktøren, hvor der blev vendt mange gode emner.
Fysioterapeuter i Folkeskolen
Bestyrelsen ønsker at genbesøge strategien om fysioterapeuter i Folkeskolen, det vil blive dagsordensat på et kommende møde.
Plan for fremtidens medlemsarrangementer
På mødet diskuterede regionsbestyrelsen også den kommende deltagelse i Fagkongres 2022, og hvilke oplæg bestyrelsens medlemmer ville høre.
Og resultatet af spørgeskemaet omkring medlemsarrangementer i Region Midt blev gennemgået.
På næste møde skal inspirationen fra Fagkongres samt resultatet spørgeskema undersøgelsen samles, og der skal udarbejdes en plan for fremtidens medlemsarrangementer.