Nu kan du læse årsberetningen for 2025

Generalforsamlingen nærmer sig og bestyrelsen i Region Midtjylland glæder sig til at tage imod jer i Silkeborg Medborgerhus tirsdag den 24. marts. Du kan nå at læse årsberetningen inden forsamlingen.
På generalforsamlingen den 24. marts vil regionsbestyrelsen berette om deres arbejde. Foto: Privat.

På generalforsamlingen den 24. marts får du mulighed for at mødes med kolleger og måske tidligere studiekammerater til hyggeligt samvær, da vi samtidig fejrer vores kollegers 25-, 40- og 50-års jubilæum som medlem af Danske Fysioterapeuter.

Du kommer til at møde den nye regionsformand for Danske Fysioterapeuter i Midtjylland – og du vil høre nyt fra bestyrelsens arbejde med at sætte fokus på de forskellige fag- og sundhedspolitiske emner i kommuner, praksis og region, hvor bestyrelsen også har brug for dit/jeres input.

Som afrunding på aftenen vil standupkomikeren Carsten Bang udfordre i hvilke sammenhænge humoren kan bruges med foredraget ”Hører humor til hér?”

Årsberetning

Du kan allerede nu få et lille indblik i bestyrelsens arbejde ved at læse med i årsberetningen. Hvem ved måske giver det blod på tanden og lyst til at komme med i bestyrelsen.

Læs årsberetningen 2025 (kræver log ind)

Vi glæder os til at se jer.

Venlig hilsen fra bestyrelsen i Region Midtjylland.