Vil du stille op som formand for Region Nordjylland?

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter skal til efteråret vælge regionsformænd, og du har mulighed for at stille op som formand i Region Nordjylland.
Danske Fysioterapeuter har fem regioner, som følger den nuværende sygehusstruktur. Regionerne har en bestyrelse, som varetager medlemmernes lokale interesser. Nu kan du stille op til formandsposten for Region Nordjylland. Illustration: iStock

Som formand for Region Nordjylland er du valgt for en periode på tre år, hvor du er fuldtidshonoreret til at udføre politisk arbejde for foreningen. Regionsformanden understøtter hovedbestyrelsen og formandskabet i deres bestræbelser på at varetage medlemmernes interesser og har samtidig en selvstændig opgave i at sikre inddragelse og medlemsdemokrati i regionen.

Har du lyst til at stille op som formand for Danske Fysioterapeuter Region Nordjylland, skal du indsende en udfyldt stillerliste med mindst 25 stillere senest den 1. oktober.

Såfremt der kun er én kandidat til formandsposten, afgøres valget ved fredsvalg, hvilket betyder, at der ikke gennemføres en afstemning.

Læs mere om, hvordan du stiller op til posten

Følg regionsformandsvalget på regionernes valgside

Valghandling

Er der mere end én kandidat, vil alle medlemmer bosiddende i regionen få mulighed for at deltage i den elektroniske afstemning, som afvikles i perioden den 21. oktober - 30. oktober. Såfremt en enkelt kandidat ikke opnår mere end 50 procent af de afgivne stemmer, følger der herefter en anden afstemningsrunde, der løber fra 3. november til den 10. november.

Den valgte formand for Region Nordjylland tiltræder den 1. december 2025.

Hent stillerliste til Region Nordjylland

Stillerblanketterne skal indsendes senest den 1. oktober kl. 12.00 til Danske Fysioterapeuter, Holmbladsgade 70, 2300 København S, att. Lars Tomlinson – eller scannet pr. mail til valg@fysio.dk.

Hent stillerliste