Mie Lindskov Rasmussen stiller op som regionsformandskandidat i Region Sjælland

Mie Lindskov Rasmussen har erfaring som medlem af regionsbestyrelsen i Region Sjælland i 2 år, hvor hun er valgt ind på en TR-post.
Hun har en baggrund som fysioterapeut fra det kommunale område med ansættelser i Københavns Kommune, Hvidovre Kommune og nu i Vordingborg Kommune. Mie Lindskov Rasmussen har været TR i alt 16 år og sidder i kommunale MED-udvalg.
Tidligere har den konstituerede formand i Region Sjælland, Marjanne den Hollander, også meldt sit kandidatur til formandsposten.
Mie Lindskov Rasmussens valgoplæg mv. vil blive offentliggjort her på siden efter den 1. oktober, når fristen for opstilling til regionsformandsposten er udløbet.
Valghandling
Er der mere end én kandidat, vil alle medlemmer bosiddende i regionen få mulighed for at deltage i den elektroniske afstemning, som afvikles i perioden den 20. oktober - 29. oktober. Såfremt en enkelt kandidat ikke opnår mere end 50 procent af de afgivne stemmer, følger der herefter en anden afstemningsrunde, der løber fra 3. november til den 10. november.
Der er frist for opstilling til regionsformandsvalget den 1. oktober, 2025 kl. 12.00. Den valgte formand for Region Sjælland tiltræder den 1. december 2025.
Processen for regionsformandsvalget
Som formand for Region Sjælland er du valgt for en periode på tre år, hvor du er fuldtidshonoreret til at udføre politisk arbejde for foreningen. Regionsformanden understøtter hovedbestyrelsen, formanden og foreningen i deres bestræbelser på at varetage medlemmernes interesser og har samtidig en selvstændig opgave i at sikre inddragelse og medlemsdemokrati i regionen. Såfremt der kun en kandidat til formandsposten i regionen, afgøres valget ved fredsvalg, hvilket betyder, at der ikke gennemføres en afstemning og den siddende formand fortsætter sit virke.
Du skal logge ind for at se kommentarer og selv kommentere
Log ind
Er du endnu ikke medlem? Bliv medlem i dag og få fuld adgang til fysio.dk, og gør brug af vores mange medlemsfordele.