Rikke Werner Kruse

Genvalgt til regionsformand i Region Syddanmark efter fredsvalg. Her kan du læse Rikke Werner Kruses valgoplæg.
Foto: Kasper Løjtved.

Vigtigste mærkesager for det interne politiske arbejde

Medlemsrekruttering og fastholdelse.

Styrkelse af fysioterapis værdi og status i sundhedsvæsnet

  • Psykiatrien
  • Professionsuddannelsen
  • Direkte adgang til fysioterapi
  • Praksisplanen 2024

Hvordan vil medlemmerne kunne mærke mig som regionsformand?

Jeg er altid til at komme i kontakt med, og jeg kommer gerne ud på arbejdspladsen og besøger medlemmer samt holder møder med chefer, ledere etc. for at fremme løn, vilkår og arbejdsmiljøet.

Hidtidige politiske hverv i foreningen

Det meste af mine arbejdsår har jeg tilbragt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, heraf 15 år som tillidsrepræsentant. Jeg har gennem årene siddet i de fleste udvalg på SVS (FMU, næstformand i LMU, ansættelsesudvalg, forbedringsteam m.fl.) Jeg har siddet 8 år i Region Syddanmarks Hovedudvalg.

For Danske Fysioterapeuter sidder jeg i Region Syddanmarks bestyrelse på 12 år. Jeg har været valgt ind i SALS-bestyrelsen og var med til at forhandle den første udgave af basiskontrakten. Jeg har medvirket i arbejdsgruppen i Danske Fysioterapeuter, der undersøgte den formelle og uformelle struktur i foreningen.

Jeg sidder for nuværende i hovedbestyrelsen, i samarbejdsudvalget og er formand for Lederrådet (et ad hoc-udvalg).

Jeg har siden, jeg blev valgt til regionsformand i Syddanmark 1. juli 2023 været formand for regionsbestyrelsen.

Fra december 2021 og frem til april 2022 har jeg fungeret som konstitueret regionsformand i Syddanmark, og været næstformand frem til valget 2023. I den forbindelse har jeg gennemført HB-bestyrelsesuddannelse.

Privat

Jeg er gift med Jesper og bor i Kolding. Tilsammen har vi 4 voksne drenge. Jeg har et aktivt social liv og interesserer mig også for lokal politik.