Liv i Bevægelse '26: Sundhed tæt på virkeligheden
Om foredraget
Forsknings- og Implementeringsenheden PROgrez inviterer igen til den gratis konference Liv i Bevægelse den 23. april 2026 på Professionshøjskolen Absalon i Slagelse.
Årets konference har titlen Liv i Bevægelse: Sundhed tæt på virkeligheden. I disse år udspringer mange nye planer for sundhedsvæsnet: sundhedsrådene, regionssammenlægning, sammenlægning af psykiatri og somatik og opgaver der flyttes og skal styrkes på tværs af sektorer.
Midt i det står menneskerne: brugerne af sundhedstilbuddene og sundhedspersonalet. Med konferencen sætter vi fokus på de roller vi får og krav der stilles, både som ansat i sundhedsvæsnet, men også som patient og pårørende. Sektorer skal samarbejde (endnu mere) på tværs i nye organiseringer, og patienter og pårørende skal finde deres roller i et sundhedsvæsen under reform. Hvor står vi nu? Og hvad bliver resultatet? Og hvordan kommer vi godt videre?
Tid og sted
Torsdag d. 23 april 2026, kl. 8:15-15:40
Professionshøjskolen Absalon, Søndre Stationsvej 30,
4200 Slagelse
Tilmelding
Tilmelding er gratis men kræver registrering.
Seneste tilmelding til arrangementet er den 6. april 2026.
Afmeldingsfristen er den 20. april 2026, og der er et no-show-fee på 300 kr, hvis man stadig er tilmeldt, men ikke kommer.