Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Kettlebell er effektiv til at træne hasemuskler

Vinderne af året Studerendes Pris har undersøgt i hvor høj grad otte forskellige hasemuskeløvelser aktiverer henholdsvis m. semitendinosus og m. biceps femoris
Tanja Lærke Jensen, Tine Cederkvist Jensen og Maria Højland Petersen

Det var idrætten, der lokkede Maria Højland Petersen, Tanja Lærke Jensen og Tine Cederkvist Viskær til at starte på fysioterapeutuddannelsen, og idræt og forebyggelse af korsbåndsskader var også temaet for det bachelorprojekt, som de tre fysioterapeuter afleverede i januar måned. Den 25. juni kan Maria Højland Petersen, Tanja Lærke Jensen og Tine Cederkvist Viskær vende tilbage til fysioterapeutuddannelsen i København, hvor de er uddannet fra, og modtage De Studerendes Pris på 25.000 kr. for deres artikel om aktivering af hasemuskler i udvalgte øvelser, skrevet på baggrund af deres bachelorprojekt. Artiklen publiceres på Fag og Forskning og prisen overrækkes i forbindelse med dimissionsfesten for et nyt hold studerende fra uddannelsen i København.

Test af træningsøvelser

Flere forskningsinstitutioner og forskergrupper udbyder afgrænsede studier, som de studerende fra fysioterapeutuddannelsen kan gennemføre i forbindelse med bachelorprojektet. Det giver de studerende mulighed for at gennemføre et projekt i et etableret forskningsmiljø og med vejledere derfra. Da Maria Højland Petersen, Tanja Lærke Jensen og Tine Cederkvist Viskær skulle finde frem til emnet for deres bachelorprojekt, var det netop denne type af projekter, der trak, og de valgte at gennemføre et projekt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) med cand. scient., ph.d. Mette Zebis som vejleder.

Tine Cederkvist Viskær, der er målmand på fodboldlandsholdet, havde tidligere været forsøgsperson i et af Mette Zebis’ træningsstudier og kontaktede hende for at høre, om der var et projekt, de tre studerende kunne bruge til deres bachelorprojekt. Mette Zebis har i et tidligere studie undersøgt effekten af den norske fysioterapeut Grethe Myklebusts træningsprogram til forebyggelse af korsbåndsskader hos kvindelige håndboldspillere. Mette Zebis viste, at kvinderne ved at gennemføre træningsprogrammet øgede aktiveringen af m. semitendinosus under retningsskift og fandt desuden, at kvinder med en lav aktivering under retningsskift var i øget risiko for at få en korsbåndskade.

I fortsættelse af dette studie ønskede Mette Zebis at finde frem til, om der var øvelser, der i højere grad end andre aktiverede m. semitendinosus i forhold til m. biceps femoris og omvendt.

Henvendelsen fra de tre studerende blev en fordel for begge parter, da Mette Zebis kom i gang med sin undersøgelse af specifikke træningsøvelser, og de tre studerende fik et spændende projekt at arbejde med i samarbejde med anerkendte forskere. Projektets fokus var givet på forhånd, men de tre studerende skulle selv udarbejde forsøgsprotokol, inkludere idrætsudøvere, finde frem til øvelser og den rette testprocedure samt bearbejde data.

Hvor lidt kan man nøjes med?

Men hvorfor overhovedet undersøge, i hvor høj grad en øvelse aktiverer hasemusklerne, og hvilke dele af hasemusklerne der trænes? Som topidrætsudøver er Tine Cederkvist Viskær ikke i tvivl om, at det er en god ide at se på effektiviteten af forebyggelses- og genoptræningsprogrammer.

”At få boldspillere til at træne uden bold er i forvejen svært, så hvis vi kan finde frem til de mest effektive øvelser, der oven i købet kan benyttes på banen, har vi måske opnået, at flere inddrager forebyggelse i træningen”, siger Tine Cederkvist Viskær.

Det er ifølge de tre fysioterapeuter vigtigt at se på, hvor lidt der skal til, for at forebyggelsen har den ønskede effekt, for det er naivt at tro, at spillerne oven i træning en eller flere gange om dagen også skal bruge halve og hele timer på forebyggelse. Og i den sammenhæng er det selvfølgeligt nødvendigt at undersøge, hvilke øvelser der har den ønskede effekt. At få helt styr på den neuromuskulære aktivitet i musklerne under øvelser er ifølge de tre fysioterapeuter ikke kun relevant i forbindelse med idræt, men i allerhøjeste grad også i forbindelse med andre grupper af patienter.

Forebyggende træning og rehabilitering er sjældent sjov for patienten, derfor handler det om at finde øvelser, der effektivt og specifikt går ind og netop træner den eller de muskelgrupper, der er brug for, mener de tre prisvindere. 

Kettlebell mest effektiv

Der blev inkluderet 16 kvindelige elitehånd- eller -fodboldspillere. Kvinderne var mellem 20 og 28 år og havde ingen skader. De skulle efter en opvarmning gennemføre otte øvelser (fire funktionelle og fire styrkeøvelser) i randomiseret rækkefølge. Øvelserne stiller krav til styrke, eksplosiv styrke og stabilitet. Ved at registrere muskelaktiveringen af hasemuskulaturen med overflade EMG på m. semitendinosus og m. biceps femoris caput longum under udførelsen af øvelserne kunne fysioterapeuterne se, i hvor høj grad den enkelte øvelse aktiverede de muskelgrupper, elektroderne var placeret på.

Deres studie viste, at øvelserne stillede forskellige krav, og at nogle af dem primært aktiverede m. semitendinosus og andre m. biceps femoris. Øvelsen med kettlebell viste sig i undersøgelsen at generere den højeste EMG-aktivitet i m. semitendinosus af alle øvelserne. Hvis det drejer sig om at få aktiveret hasemusklerne, viste studiet, at både øvelsen med kettlebell og dødløft primært aktiverede m. semitendinosus, men mean peak-aktiviteten var væsentligt højere i kettlebell-øvelsen sammenlignet med dødløft. Tæppefliseøvelsen aktiverede primært m. bisceps femoris. Generelt viste det sig, at styrkeøvelserne gav den højeste aktivitet i muskulaturen, lige med undtagelse af dødløft, der lå lavt sammenlignet med de andre styrkeøvelser.

At kettlebell-øvelsen viste sig at være den mest effektive til at aktivere m. semitendinosus faldt i god jord hos Maria Højland Petersen, Tanja Lærke Jensen og Tine Cederkvist Viskær.

”Vi havde allerede kettlebell som yndlingsøvelse fra starten, så det var heldigt, at den også viste sig at være mest effektiv”, siger Tine Cederkvist Viskær. Hun træner selv med kettlebell i styrketræningscenteret og kan tydeligt mærke, at den får hele bagsiden af benet med. Kettlebell er den mest funktionelle af styrkeøvelserne og med den eksplosive komponent, der er i øvelsen, er den meget relevant i boldspil, mener Maria Højland Petersen.

Vigtigt at tænke i forebyggelse

Studiets resultater er kun et skridt på vejen, når det drejer sig om at sammensætte målrettede og specifikke programmer til at forebygge korsbåndsskader, og der er brug for interventionsstudier og klinisk afprøvning af øvelserne for at kunne finde frem til den helt ideelle kombination af øvelserne.

De tre fysioterapeuter er alle idrætsaktive. Maria Højland Petersen spiller håndbold, Tanja Lærke Jensen har tidligere spillet elitebadminton og er nu aktiv på snowboard og Tine Cederkvist Viskær erprofessionelfodboldspiller i Malmø, der ligger i toppen af den svenske liga. Både Tanja og Tine har haft korsbåndskader, og det var kontakten med engagerede fysioterapeuter, der fik dem til at vælge fysioterapeutuddannelsen. Selvom Maria ikke selv har haft knæskader, er knæskader noget, hun ofte støder på i håndboldverden.

De tre fysioterapeuter er ikke i tvivl om, at der er behov for at tænke mere forebyggelse ind i idrætstræningen.

”Den fysiske træning har et klart potentiale inden for kvindefodbold, og man kunne sagtens optimere træningen, så den tog højde for nogle af de mange skader, der opstår. Man kalder denne type træning for forebyggelse, men det er jo også præstationsfremmende, og det vil gøre os spillere både hurtigere og stærkere”, siger Tine Cederkvist Viskær.

At der ikke er større fokus på forebyggelsen i for eksempel fodbold, mener Tine Cederkvist Viskær, kan skyldes, at fodboldtræning er konservativ. Træningsmiljøet er opbygget gennem mange år, og det er få, der tør gå foran og gøre noget andet, mener hun.

”Det er vigtigt at få den forebyggende træning ind tidligt, gerne i ungdomsårene, så det er en naturlig del af spillernes ”opdragelse”. Men det er svært, da der ikke er tilstrækkeligt med skadesforebyggende træning på ungdomstrænerkurserne”, siger Maria Højland Petersen.

Hun synes ikke selv i løbet af sine år som håndboldspiller, at der har været nok fokus på skadesforebyggende træning samt korrekt teknik, for eksempel at de skulle holde knæene over tæerne ved afsæt og landinger.

Perspektiver for fremtiden

Maria Højland Petersen, Tanja Lærke Jensen og Tine Cederkvist Viskær håber, at klubberne tager fat i forebyggelsen og inddrager den eksisterende viden om skadesforebyggende træning i den almindelige træning.

”Jeg har talt med DBU om at prioritere dette noget mere i træneruddannelsen”, siger Tine Cederkvist Viskær.

De tre fysioterapeuter synes også, det er vigtigt, at man på grunduddannelsen på fysioterapeutskolerne har et større fokus på den eksisterende viden inden for træning og eventuelt inviterer forskere som Mette Zebis til at fortælle om træning og forebyggelse.

Tanja Lærke Jensen håber, at studerende, der skal i gang med bachelorprojekter tager tråden op fra dette studie og går videre med at afprøve øvelserne i klinisk praksis eller måske går i gang med at måle på andre øvelser, som fysioterapeuter anvender i træning og behandling.

Øvelserne, der anvendes i dette studie, stiller store krav til styrke og stabilitet og vil derfor umiddelbart ikke egne sig til utrænede eller til patienter med patologi i knæene. ”Det er heller ikke øvelser, der kan bruges i starten af en rehabilitering af idrætsudøvere. Det er hårde øvelser, og vi anvendte dem til helt raske, toptrænede idrætsudøvere”, siger Tanja Lærke Jensen.

Med et bachelorprojekt, der fik karakteren 12 og en artikel om projektet, der vandt De Studerendes Pris, kunne man forestille sig, at en eller flere af de tre fysioterapeuter vil vælge en forskerkarriere. Maria Højland Petersen arbejder lige nu på genoptræningscenter Tranehaven i Gentofte og har ikke umiddelbart planer om at skifte den kliniske hverdag ud med forskning. Tanja Lærke Jensen og Tine Cederkvist Viskær har derimod en aftale med Mette Zebis og hendes forskergruppe om at skrive en engelsk artikel til et forskningstidsskrift om et af de studier, forskergruppen har gennemført.

Fakta om vinderne

 

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar