Der blev lagt en plan for Hanne
Forløbet i projektet indledes med en såkaldt klinik-dag, hvor den sygemeldte først mødes med arbejdsmedicineren til en bred undersøgelse, samtale og rådgivning. Derefter overdrager lægen patienten og sine observationer til fysioterapeuten.
Under mødet med fysioterapeuten, der foregår som et semistruktureret interview med en spørgeguide, giver den sygemeldte bl.a. sin egen vurdering af mulighederne for at vende tilbage til arbejdet. Fysioterapeuten laver ikke selv en fysisk undersøgelse af projektdeltageren, men tager afsæt i lægens oplysninger, hvad angår kliniske fund. Under mødet træffes aftale om et arbejdspladsbesøg hurtigst muligt.
Efter mødet med fysioterapeuten går den sygemeldte videre til psykologen, der vurderer, om vedkommende skal deltage i smertehåndteringskursus.
Formålet med fysioterapeutens arbejdspladsbesøg er at komme med anbefalinger til, hvordan om tilpasning af jobindhold, ergonomiske forhold, og arbejdstid og adfærd kan hjælpe den sygemeldte tilbage på arbejde. Besøgene tager minimum en time og munder ud i en skriftlig rapport. Rapporten sendes til sagsbehandleren i jobcenteret og gives til den sygemeldte, der selv vælger, om arbejdsgiveren skal have en kopi.
Case:
Hanne er 60-år og arbejder som sosu-assisent på et plejehjem. Da fysioterapeuterne møder Hanne i TTA-projektet har hun været sygemeldt i ca. 2 måneder pga. et tilbagefald med en højresidig tennisalbue, som hun tidligere havde været sygemeldt for gennem længere tid. Det blev ifm. den første sygemelding aftalt, at Hanne ikke skulle have de tungeste plejeopgaver, men på grund af personalemangel gled skånehensynene i baggrunden, hvilket udløste den langtidssygemelding, der bragte TTA ind i billedet.
Hanne har udover aflastning fået akupunkturbehandling og fysioterapi. Smerterne er dæmpet, men der er stadig belastningsrelaterede smerter og funktionsnedsættelse i højre arm.
På klinikdagens konference er den tværfaglige TTA-gruppe enige om at anbefale, at Hanne starter arbejdet på en delvis tilbagevenden, med skåneopgaver som for eksempel administrative opgaver og kun ganske lette plejeopgaver, primært med verbal støtte til fysisk selvhjulpne beboere. Den nærmere plan bør baseres på det kommende fysioterapeutiske arbejdspladsbesøg.
Under arbejdspladsbesøget lægges der sammen med Hanne en plan for hendes tilbagevenden til arbejdet - hvor mange timer hun skal arbejde, og hvilke funktioner hun bør varetage, samt antal- og længde af pauser. Fysioterapeuten beskriver, hvordan planen gradvis kan tilpasses i takt med at Hanne forhåbentlig får det bedre. Desuden får Hanne rådgivning om hendes egen adfærd i forhold til at passe på sig selv i arbejdet ud fra en diskussion om forventninger til sig selv i arbejdet og nødvendigheden af at bryde med mange års kultur om at kunne klare alting selv.
Det anbefales både Hanne og institutionen at arbejde med organiseringen af plejearbejdet i afdelingen,
bl.a. ved at danne kollegiale makkerpar.
Ifølge Hannes senere tilbagemelding betød arbejdspladsbesøget og den konkrete plan, der blev lagt, at det lykkedes at skåne Hanne så længe og konsekvent, at hun i dag er helt ovre sin lidelse og er tilbage på fuld tid og fuld opgavevaretagelse.