Artikel fra Fysioterapeuten

Tidligere numre

Det fysisk aktive supersygehus

Visionen om et fysisk aktivt hospital risikerer at lide et knæk på grund af en skrabet økonomi og for få kvadratmetre.
Professor Bente Klarlund frygter, at tankegangen omkring fysisk aktivitet endnu ikke er så implementeret i sygehussammenhænge, at nye sygehusbyggerier vil tage hensyn til muligheden for at være fysisk aktiv under indlæggelsen.

Fra begyndelsen har ”Det fysisk aktive hospital” været en betydningsfuld del af visionen for Det Ny Universitetshospital i Skejby, DNU. Det betyder, at indretningen skal understøtte, at både patienter og personale får mulighed for fysisk aktivitet i både forebyggelses- og behandlingsmæssigt perspektiv.

Ergoterapeuterne og fysioterapeuterne fik opgaven med at beskrive, hvordan fysisk aktivitet kunne tænkes ind i alle niveauer: Til de ambulante og de indlagte, i den indendørs arkitektur og i udenomsarealerne. Det resulterede i en ambitiøs rapport, men i den efterfølgende fase og det store slag om kvadratmetrene er de store visioner blevet svækket, fortæller ledende ergoterapeut på Århus Sygehus, Helle Kruuse-Andersen. ”Ingen har rigtigt taget ansvar for det fysisk aktive hospital, men vi har nu fået i opdrag, at det er os terapeuter, der skal arbejde videre med, hvordan den vision kan fastholdes. For den er der stadig, men det ser ikke ud til, at der er hverken kvadratmetre eller økonomi til at understøtte visionen. Mulighederne for at tænke det fysisk aktive hospital ind i byggeriet bliver mindre og mindre, jo mindre areal og økonomi, der er til rådighed”.

Fakta om de nye sygehuse
Over de kommende 10 år skal der bruges 40 milliarder kroner på at etablere i alt godt 20 ”super-sygehuse”.

I Aalborg, Gødstrup, Hillerød og Odense er der tale om bygning af helt nye sygehuse, og også sygehusene i Køge og Skejby bliver så godt som nye, selvom der i projekterne indgår allerede eksisterende bygninger.

Andre sygehuse gennemgår en omfattende modernisering og udvides i nogle tilfælde med nye bygninger, som for eksempel på Rigshospitalet, hvor der skal udbygges for 1,85 mia. kr., mens Herlev Hospital udbygges for 2,25 mia. kr.

Projekterne finansieres af staten og regionerne i fællesskab.

”Det er naturligt at placere ansvaret hos terapeuterne, men vi skal have nogle fysiske muligheder for at kunne gennemføre principperne. I den oprindelige plan var der store fællesarealer på afdelingerne med træningsfaciliteter i afskærmede områder, så patienterne havde en grund til at forlade deres enestuer og træne i inspirerende omgivelser, på én gang skærmet og som en del af et fællesskab”, tilføjer overfysioterapeut på Skejby Universitetshospital, Dorrit Pind.

Det fysisk aktive sygehus
I 2004 udgav Netværk af Forebyggende Sygehuse rapporten ”Det fysisk aktive sygehus”. Netværket er i mellemtiden blevet nedlagt, men principperne lever endnu. Heldigvis, for de er langt fra uaktuelle, tværtimod, mener professor, dr. med. Bente Klarlund Pedersen, der i sin tid var medforfatter til rapporten.

”Rapportens anbefalinger er endnu mere aktuelle i dag, fordi man er blevet mere opmærksom på, at selv det at være fysisk inaktiv i en kortere periode, som det er tilfældet i forbindelse med en sygehusindlæggelse, har store negative konsekvenser. Er man sengeliggende drejer det sig om ned til få dage”, understreger hun.

Trods de seks år, rapporten om ”Det fysisk aktive sygehus” har på bagen, og de mange mange ord, der i mellemtiden er sagt og skrevet om betydningen af fysisk aktivitet og sundhedsfremme generelt, mener Bente Klarlund Pedersen ikke, at tankegangen er så implementeret endnu, at man kan regne med, at nyt sygehusbyggeri nødvendigvis vil tage tilstrækkeligt hensyn til muligheden for at være fysisk aktiv under indlæggelsen.

”Jeg tror, at på det kommunale niveau, virker tankegangen ikke så fjern, men på sygehusene har man stadig en mere klassisk indgang til specialerne og har ikke den brede approach til patienten, der er nødvendig, når man taler sundhedsfremme”.

Bente Klarlund Pedersens ønske for fremtidens sygehusvæsen og de nye supersygehuse er, at sundhed og forebyggelse for alvor får lov at flytte med ind. Dog vil hun gerne have bredt budskabet ud, så det sundhedsfremmende ikke kun omfatter fysisk aktivitet, men alle de såkaldte KRAM-faktorer, dvs. kost, rygning, alkohol og motion.

”En indlæggelse er en fantastisk anledning til at rådgive om eller iværksætte tiltag omkring sundhedsfremme”, mener Bente Klarlund Pedersen. Det handler om langt mere end de fysiske rammer, men de er ikke desto mindre vigtige, understreger hun.

”Det stiller krav til omgivelserne, at man signalerer, at man lægger vægt på forebyggelse og sundhedsfremme. Jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen: Når patienter indlægges i dag, bliver de alt for ofte lagt i en seng med en klokkesnor bundet til sengegærdet og med et fjernsyn placeret for enden af sengen. Sygehusene skal indbyde til, at man holder sig i gang, at man går rundt, og at man kan komme til at træne - med eller uden supervision, afhængigt af hvad man fejler”.

Del eller udskriv artiklen
0 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar