Gik efter en karriere i psykiatrien: Hjælper patienter over broen

Allerede under sin uddannelse blev Mette Bindslev-Jensen klar over, at hun havde en særlig interesse for psykiatrien.
"Målet er, at det skal føles rart at blive rørt ved af den man elsker eller af vennerne", siger fysioterapeut Mette Bindslev-Jensen om sit fysioterapeutiske arbejde med patienter i psykiatrien. Foto: Thomas Søndergaard.

I takt med, at de nærmer sig broen, begynder patientens hjerte at banke, sveden pibler frem, vejrtrækningen bliver hurtigere og det snurrer i fingrene. Fysioterapeut Mette Bindslev-Jensen forklarer patienten, hvorfor kroppen reagerer som den gør, når man bliver ramt af angst.

"Snakken går bedre, når man foretager sig noget, og derfor benytter jeg indimellem walk-and-talk-behandling som supplement til de redskaber til at håndtere angst, som jeg lærer patienterne," siger Mette Bindslev-Jensen.

En patient med angst for broer havde behov for flere gåture, flere snakke om de følelser, der opstod, og en masse fysiologiske forklaringer, inden de nåede helt hen til broen og kom op at stå på den.

Mette Bindslev-Jensen har gennem hele sin uddannelse til fysioterapeut været klar over, at alting pegede på psykiatrien som hendes kommende arbejdsplads.

"Under mit første praktikforløb så jeg tydeligt, at min faglighed kunne tilbyde en fysisk dimension, som de andre faggrupper ikke havde."

Derfor søgte hun ind i psykiatrien i det lange praktikforløb. Desuden tog hun trin 1 i BBAT-uddannelsen som valgfag på uddannelsen. Derefter blev hun ansat i Psykiatrisk Center Ballerup, hvor hun har arbejdet i fire år.

Samspillet krop og psyke

Især samspillet mellem psyken og det fysiske interesserer hende. Hun ser sammenhængen tydeligst hos patienter, der har været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb. Ofte har de svært ved at mærke og være i deres egen krop. De forbinder ikke berøring med noget rart, men snarere med noget skamfuldt.

"Det er ikke nok kun at tale om det. Man er nødt til fysisk at træne kroppen til at opfatte det som noget behageligt, på et trygt sted hvor det er muligt, at patienten kan reagere på øvelserne."

Hun bruger blandt andet relationelle øvelser og BBAT-massage for at gøre patienterne i stand til at acceptere berøring.

"Målet er, at det skal føles rart at blive rørt ved af den man elsker, eller af vennerne."

Samarbejde med andre faggrupper

Mette Bindslev-Jensen fremhæver det tætte samarbejde med andre faggrupper som en af de helt store fordele ved at arbejde i psykiatrien. Hun har for eksempel oprettet en angstgruppe sammen med en sygeplejerske, der har erfaring med at bruge kognitiv adfærdsterapi i behandling af angst.

"Det vanskelige ved angstbehandling er at oplære kroppen til at gøre det, man er bange for. Man skal blive i det ubehagelige, indtil man har overbevist kroppen om, at det ikke er farligt at være i."

Ofte er patienterne meget taknemmelige for den behandling, hun tilbyder dem, både når den fører til små og store forandringer i deres liv. I tilfældet med bro-fobien lykkedes det til sidst patienten selv at gå turen hen til broen. Og over den.

"Hele formålet med behandlingen er naturligvis, at patienten selv skal kunne klare udfordringerne. Nu er vi nået til at tale om det bagefter, hvis patienten oplever noget ubehageligt undervejs."

 

 

Artiklen er publiceret februar 2021.

Del eller udskriv siden