Kursus

Medicinsk akupunktur 3

Videreudvikl dine kliniske kompetencer i akupunktur og dry needling med fokus på komplekse smerter og hovedpine.

Om kurset

Dansk Selskab for Akupunktur i Fysioterapi.pngIndhold

Medicinsk akupunktur 3 er et avanceret kursus, der udvider dine kliniske færdigheder i smertebehandling med akupunktur og dry needling. Kurset har særligt fokus på integrerede teknikker og behandlingsstrategier målrettet patienter med komplekse smerter og hovedpine.

Undervisningen kombinerer evidensbaseret viden om smerter og relateret patologi med casebaseret klinisk ræsonnering og praktisk nålebehandling. Der arbejdes med udredning og behandling af hovedpine, ledsagesygdomme samt integration af nålebehandling i forbindelse med træning.

Kurset giver deltagerne kompetencer på avanceret niveau til at planlægge og implementere rationelle og patientcentrerede behandlingsstrategier i klinisk praksis. Forplejning er inkluderet og kursusmateriale fremsendes elektronisk inden kursusstart.

Kontakt

For spørgsmål vedr. kurset bedes du henvende dig til Bjarne Rittig-Rasmussen på mail: [email protected].