Temadag og generalforsamling i DSNF
Om kurset
Vil du som medlem have indflydelse på selskabets fremtid og være med til at bestemme, hvilken retning selskabet skal gå? Så deltag i den ordinære generalforsamling i Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi og oplev samtidig vores temadag om livslang læring, potentiale, prognose, motivation og håb indenfor neurorehabilitering.
Temadagen indeholder tre spændende workshop/oplæg omkring emnerne livslang læring og potentiale, prognose samt motivation og håb indenfor neurorehabilitering. Efter hvert oplæg vil der være 5 minutter til egen refleksion og mulighed for at notere spørgsmål/kommentarer ned. Disse skal bruges ved den afsluttende plenum drøftelse, hvor vi håber at få nogle gode diskussioner med udgangspunkt i dagens oplæg.
Derudover vil der være posterudstilling, hvor du har mulighed for at medbringe en poster med erfaringer/resultater fra praksis eller forskning. Bemærk venligst at hvis du ønsker at bidrage med en poster, skal du indsende abstractet senest d. 1. oktober 2025 til neurofysioterapi@fysio.dk og skriv i emnefeltet: Abstract til poster, temadag 2025.
Dagens oplægsholdere er:
- Rasmus Feld Frisk, Fysioterapeut og Lektor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet
- Helle Hüche Larsen, Fysioterapeut og Postdoc, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet
- Camilla Biering Lundquist Forskning- og Udviklingsansvarlig Fysioterapeut på Regionshospitalet Hammel Neurocenter
- Merete Tonnesen, Antropolog og Postdoc, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Program for dagen:
- 9.15-10.00 Registrering og morgenmad samt ophængning af postere
- 10.00-10.10 Velkomst v/ formand
- 10.10-11.15 Oplæg om livslang læring og potentiale for funktionsforbedringer set fra et neuroplastisk perspektiv v/ Rasmus Frisk og Helle Larsen
- 11.15-11.50 Oplæg om prognosemodellerne for OE og UE v/ Camilla Biering Lundquist
- 11.50-12.00 Pause
- 12.00-12.45 Generalforsamling – Formandens beretning og valg til bestyrelsen
- 12.45-13.30 Frokost, networking og posterudstilling
- 13.30-14.35 Oplæg om håb og motivation – hvilken betydning har prognoser og vurdering af genoptræningspotentiale ift. dette v/ Merete Tonnesen
- 14.35-14.50 Kaffe, kage og frugt
- 14.50-15.45 Plenum drøftelser og diskussioner med udgangspunkt i dagens oplæg
- 15.45-16.00 Afrunding af dagen v/ formand samt nedtagning af postere
Målgruppe: Medlemmer af DSNF
Forplejning: Der serveres frokost, kaffe/te/vand, frugt og kage
Ved spørgsmål kan bestyrelsen kontaktes på neurofysioterapi@fysio.dk
Tilmelding: Skal ske direktre på selskabet hjemmeside, klik her
Læs mere om DSNF, tilmeld dig og find skabelonen abstract til postere på www.neurofysioterapi.dk.
Praktiske oplysninger
Tilmeld dig
Temadag og generalforsamling i DSNF · Lørdag d.15.11.2025 kl. 10.00-16.00
