Webinar

Din forretningsplan – hvor svært kan det være?

Hør hvordan en forretningsplan kan være både håndterbar, udviklende og inspirerende, uanset om du er i opstartsfasen eller i dine første år som virksomhedsejer.

Om webinaret

Webinaret viser hvordan en forretningsplan kan være både håndterbar, udviklende og inspirerende, uanset om du er i opstartsfasen eller i dine første år som virksomhedsejer.

Du bliver guidet gennem processen fra den personlige mission og passion – det du brænder for – til en konkret og bæredygtig forretning, hvor du kan finde dine kunder og skabe en økonomi, du kan leve af.

Forretningsplanens opbygning tager afsæt i drømmen og missionen. Derfra bevæger vi os gradvist over i de mere forretningsorienterede krav, valg og vilkår, der danner fundamentet for en levedygtig virksomhed. Vi arbejder praktisk med udvalgte elementer af planen, som vi udfylder i fællesskab på skærmen.

Du vil møde andre selvstændige, der beskriver deres arbejde med forretningsplan, og du får inspiration til at starte/videreudvikle din egen.

Efter webinaret har du et godt kendskab til et konkret værktøj, der kan bruges til at udvikle og arbejde videre med din egen forretningsplan. Husk, der er ikke een rigtig forretningsplan!

Formål

At inspirere dig til at arbejde videre med din egen plan. Vi har fokus på ”rejsen” fra din drøm og mission (jeg vil gerne hjælpe, jeg brænder for) til din forretning (jeg skal kunne leve af det, skal kunne finde mine kunder etc.)

Mål

  • At du får et godt kendskab til et konkret værktøj til at udvikle og formulere din forretningsplan. Hav derfor papir og pen klar.
  • At du får kendskab til forskellige måder at gribe en forretningsplan.
  • At du får kendskab til andre faggruppers tænkning om forretningsplan.

Form

Webinar med din aktive deltagelse, oplæg ved konsulent, korte inspirationsinput af kolleger, spørgsmål.

Webinaret optages og er tilgængeligt for deltagerne i 3 måneder.

Oplægsholder

Oplægsholder er Lars Hansen, som er erhvervskonsulent i Danske Fysioterapeuter. En privatpraktiserende fra hver af de fire faggrupper, vil give et kort oplæg om egen forretningsplan.

Målgruppe

For medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der er selvstændige på vej eller i opstart, hvor der ikke er et stort økonomisk (låne)behov før opstart.

 

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Lars Hansen

Erhvervskonsulent
3341 4619
Susanne Kærgård Wyniger

Susanne Kærgård Wyniger

Administrativ konsulent
3341 4681