Webinar

Faglig Fredagsbar om ny platform, som skal fremme muskel- og skeletsundhed gennem egenhåndtering

Kom og hør om Digi4MSK – en ny platform, som skal hjælpe danskere med at forstå og håndtere muskel og skeletsmerter og hvordan du kan bruge den i din kliniske praksis.

Om webinaret

Smerter i ryg, nakke og andre dele af bevægeapparatet er blandt de mest almindelige grunde til at søge behandling. Alligevel møder mange med smerter modstridende råd om, hvad de bør gøre.

Det vil forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital nu ændre på.

Sammen med et internationalt hold af kolleger og klinikere med speciale i smerter har forskerne udviklet en online platform med bøger, videoer og kurser, som brugerne kan tilgå helt gratis.

Her kan dem, der har ondt, finde viden om, hvorfor smerter opstår, og hvad man selv kan gøre for at håndtere dem bedre i hverdagen.

Grundtanken er, at det skal være lettere for personer med smerter at finde troværdig vejledning i en jungle af mere eller mindre gode råd på nettet.

Webinaret er en del af Praksisfondens formidlingsformat ”Faglig Fredagsbar”, hvor det er muligt for dig som fysioterapeut at høre mere om resultaterne af nogle af de forskningsprojekter eller efteruddannelser, som er støttet af Praksisfonden eller faglige emner med relevans for fysioterapipraksis. Så sæt dig med nogle kollegaer og få formidlet forskning på en let og anvendelig måde.

Målgruppe

Fysioterapeuter og fysioterapistuderende, der er medlem af Danske Fysioterapeuter. 

Oplægsholdere

Steffan Wittrup McPhee Christensen, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet og Fysioterapeutuddannelsen, UCN og Thorvaldur Palsson, professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitet og forskningsansvarlig fysioterapeut ved Aalborg Universitetshospital.

Kontakt

Har du spørgsmål til webinaret, kan du kontakte Janne Dyrby, Faglig konsulent i Danske Fysioterapeuter på mail [email protected].

 

Webinaret holdes i Zoom. Dagen før webinaret får du tilsendt et link til webinaret. Du skal ikke aktivere dit kamera og din lyd. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål via chat.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Faglig konsulent Janne Dyrby

Janne Dyrby

Faglig konsulent
3341 4663