Webinar

Faglig Fredagsbar: Træning og daglig bevægelse hos patienter med reumatologiske sygdomme

Er du i tvivl om, hvordan du bedst understøtter fysisk aktivitet hos patienter med inflammatoriske gigtsygdomme - både når det gælder træning, bevægelse i hverdagen og mindre stillesiddende tid? Så deltag i dette webinar.

Om webinaret

Snart udrulles de strukturerede forløb for patienter med kronisk leddegigt. Det kan for nogle være en anledning til at skulle ændre lidt i patientens behandlingsplan.

På dette webinar vil Tanja Thomsen og Kasper Yde Jensen introducere dig til anbefalinger for fysisk aktivitet for mennesker med inflammatorisk gigt og forslag til, hvordan du kan støtte patienterne til at være mere fysisk aktive, både når det gælder træning og bevægelse i hverdagen.  

Webinaret er en del af Praksisfondens formidlingsformat ”Faglig Fredagsbar”, hvor det er muligt for dig som fysioterapeut at høre mere om resultaterne af nogle af de forskningsprojekter eller efteruddannelser, som er støttet af Praksisfonden eller faglige emner med relevans for fysioterapipraksis. Så sæt dig med nogle kollegaer og få formidlet forskning på en let og anvendelig måde.

Målgruppe

Fysioterapeuter og fysioterapistuderende, der er medlem af Danske Fysioterapeuter. 

Undervisere

Tanja Thomsen, ph.d. lektor og seniorforsker ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg/Bispebjerg Hospital samt ved Center for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, København

Kasper Yde Jensen, ph.d. Postdoc ved COPECARE, COPEACT og Center for reumatologi og rygsygdomme på Rigshospitalet

Kontakt

Har du spørgsmål til webinaret, kan du kontakte Janne Dyrby, Faglig konsulent i Danske Fysioterapeuter på tlf. 33414663 eller mail [email protected].

Teknisk vært

Janne Dyrby, Faglig konsulent i Danske Fysioterapeuter på tlf. 33414663 eller mail [email protected].

Webinaret holdes i Zoom. Nogle dage før webinaret får du tilsendt link til webinaret. Du skal ikke aktivere dit kamera og din lyd. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål via chat.

Danske Fysioterapeuter optager webinaret, så alle tilmeldte kan se det efterfølgende. Vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger og personhenførbare data vil ikke blive offentliggjort i en evt. video-version. Ved tilmelding til webinaret, giver du accept til, at webinaret kan optages.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Faglig konsulent Janne Dyrby

Janne Dyrby

Faglig konsulent
3341 4663