Kan personcentreret praksis være en vej til udvikling?
Om webinaret
Hvorfor oplever vi som fysioterapeuter, at nogle patienter afbryder deres behandlingsforløb, selvom vi fagligt vurderer, at de fortsat kan have gavn af fysioterapi? Hvorfor vælger nogle patienter andre behandlingsalternativer? Og kan måden, vi møder og inddrager patienterne på, være en del af forklaringen?
I dette webinar sætter vi fokus på personcentreret praksis og undersøger, hvordan denne tilgang kan bidrage til bedre patientforløb, øget patientfastholdelse og udvikling af den fysioterapeutiske praksis.
Webinaret tager form som en dialog mellem Louise Søgaard Hansen, fysioterapeut Ph.d., lektor og forsker inden for blandt andet personcentreret praksis, og Issam Farahat, fysioterapeut, klinikejer og medlem af erhvervsudviklingsudvalget i Danske Fysioterapeuter.
Med afsæt i forskning, teori og konkrete eksempler fra hverdagen i en fysioterapiklinik vil vi undersøge, hvad personcentreret praksis egentlig indebærer, og hvordan det kan omsættes til den kliniske hverdag.
Vi kommer blandt andet omkring følgende spørgsmål:
- Hvad er personcentreret praksis, og hvorfor er det relevant i fysioterapi?
- Hvorfor vælger nogle patienter at afbryde deres behandlingsforløb?
- Kan personcentreret praksis bidrage til bedre patientoplevelser og fastholdelse?
- Hvem har ansvaret for personcentreret praksis, den enkelte fysioterapeut eller også klinikken som organisation?
- Hvordan kan vi skabe rammer, der understøtter en mere personcentreret tilgang?
- Kan personcentreret praksis være en vej til faglig og organisatorisk udvikling?
Webinaret er ikke et traditionelt foredrag:
Vi ønsker at skabe en åben og undersøgende samtale, hvor forskning møder de udfordringer og dilemmaer, som fysioterapeuter oplever i deres daglige arbejde.
Undervejs inddrager vi konkrete patientcases og kliniske situationer, og der bliver mulighed for, at deltagerne kan stille spørgsmål og bidrage med egne erfaringer.
Hvad får du med fra webinaret?
Du får en introduktion til personcentreret praksis og indsigt i, hvordan tilgangen kan forstås og anvendes i fysioterapi.
Du får samtidig mulighed for at reflektere over din egen praksis, patientrelationer og de rammer, der har betydning for et behandlingsforløb.
Målet er ikke at præsentere én bestemt løsning, men at give dig nye perspektiver og konkrete overvejelser, som du kan tage med tilbage til din kliniske hverdag.
For kan vi ved at ændre måden, vi møder patienten på, også være med til at udvikle måden, vi driver og praktiserer fysioterapi på?
Oplægsholdere
Målgruppe
Medlemmer af Danske Fysioterapeuter, der enten er klinikejere, Klinikledere, eller selvstændige fysioterapeuter.
Kontakt
Har du spørgsmål til webinaret, kan du kontakte Lars Hansen på mail [email protected]
Praktiske oplysninger
Webinaret holdes i Teams. Senest dagen før webinaret får du tilsendt et link og nærmere vejledning om, hvordan du deltager. Du skal ikke aktivere dit kamera og din lyd. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål via chat.
Danske Fysioterapeuter optager webinaret, så alle tilmeldte kan se det efterfølgende. Vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger og personhenførbare data vil ikke blive offentliggjort i en evt. video-version. Ved tilmelding til webinaret, giver du accept til, at webinaret kan optages.
Tilmeld dig
Kan personcentreret praksis være en vej til udvikling? · 1. december 2026 kl. 14-16

