Webinar

Morgenmøde for ledere: Bliv klogere på hjernens spilleregler

Deltag i dette webinar og få nye perspektiver på at mestre hjernens spilleregler - Du vil opleve en lethed i dit lederskab og en ny gennemslagskraft i din omgang med dine medarbejdere

Om webinaret

Hjernesmart ledelse

De færreste ledere kender og mestrer hjernens spilleregler. Det er en skam, for når du vælger at spille ”med” på hjernens betingelser, vil du opleve en lethed i dit lederskab og en overraskende gennemslagskraft i din omgang med medarbejdere og andre mennesker. Bliver hjernen derimod gjort til en modspiller, dræner det både dig selv og din organisation for energi, fokus og resultater.

Hjernesmart ledelse er moderne ledelse skræddersyet til det 21. århundrede, hvor forskere i de seneste år er blevet langt klogere på, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, og hvad det indebærer for vores præstationer, velvære og samspil med andre. Webinaret tager afsæt i bestseller-bogen Hjernesmart ledelse – som mange ledere kalder deres “bibel”.

Oplægsholder

Webinaret faciliteres af Anette Prehn:

  • Sociolog fra Københavns Universitet i 2001
  • Entreprenør siden 2005
  • Formidler “forskning til folket”, primært i form af anvendt hjerneforskning og socialpsykologi
  • Bragte NeuroLeadership til Danmark i 2009
  • Forfatter til 20+ bøger og minibøger om hjernen
  • Formand for Det Nationale Stresspanel, der virkede i 2018-2019. Udpeget af seks ministre
  • Modtager af formidlingspriser i 2024 og 2009
  • Udvikler af litteraturens svar på svanemærket i 2025

image46ulw.png

 

Målgruppe

Ledere fra AC-organisationer, der er medlem af deres respektive fagforening, og har personaleansvar.

Fysioterapeuter skal tilmelde sig her på siden.
Deltagere fra andre faggrupper skal tilmelde sig hos egen organisation.

Arrangører

Webinaret er en del af rækken af arrangementer under titlen 'Inspiration og værktøjer til dig, som er leder'.

imagexfmd.png

​Morgenmødet er arrangeret af Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Journalistforbund, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Fysioterapeuter, Dansk Psykolog Forening, DM, Ergoterapeutforeningen, Forbundet Arkitekter og Designere, Jordemoderforeningen samt Konstruktørforeningen.

Webinaret holdes i Zoom. Senest dagen før webinaret får du tilsendt et link og nærmere vejledning om, hvordan du deltager. Det er muligt at at deltage aktivt med kamera og lyd eller stille spørgsmål via chat.

Da afholdelsen sker i samarbejde mellem en række organisationer, er det nødvendigt, at vi oplyser dit navn og arbejdssted til den arrangerende organisation. Dermed udveksler vi også oplysning om dit fagforeningsmedlemsskab. Ved din tilmelding giver du tilladelse til, at vi kan udveksle disse oplysninger. Oplysningerne udveksles udelukkende med den arrangerende organisation og slettes af denne efter afholdelsen. Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at afmelde dig.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Lene Lebech

Netværkskonsulent
3073 5616