Motivation, adfærd og de vigtige samtaler – intensivt og praksisbaseret lederkursus for klinikejere
Om kurset
Fra teori til din egen klinik
Undervisningen er opbygget som en tæt vekselvirkning mellem faglige oplæg og aktiv afprøvning i praksis.
Vi arbejder casebaseret med udgangspunkt i dine og de andre deltageres egne klinikker. Du får mulighed for at træne de konkrete værktøjer og samtaler på dine egne aktuelle udfordringer med medarbejdere, så du tager hjem med løsninger, der kan bruges direkte på klinikken næste morgen.
Efter kurset vil du som klinikejer kunne:
- Aflæse og aktivere den enkelte fysioterapeuts personlige motivationsfaktorer for at øge arbejdsglæden og fastholde nøglemedarbejdere.
- Styre og ændre adfærd på klinikken, så du effektivt kan minimere brok, justere uhensigtsmæssige vaner og skabe en stærk kultur.
- Anvende "Samtalens trappe" som et trygt styringsværktøj, så du ved præcis, hvordan du skifter gear fra udvikling til den svære eller den adfærdskorrigerende samtale.
Program for dagen
09.00 - 09.15 | Velkomst, rammesætning og kaffe
- Præsentation af dagens program og introduktion til klinikejerens dobbelte rolle.
09.15 - 11.00 | Blok 1: Motivation der holder – Gør op med "plejer"
- Fokus: Hvad driver dine fysioterapeuter, når lønkroner ikke er nok?
- Indhold: Koblingen mellem høj faglighed, autonomi og arbejdsglæde.
- Praksis: Casearbejde, hvor vi kortlægger dine medarbejderes nuværende motivationsprofiler.
11.00 - 11.15 | Pause
11.15 - 12.30 | Blok 2: Adfærdsledelse – Kultur, vaner og retning
- Fokus: Hvordan leder du det, medarbejderne rent faktisk gør på klinikken?
- Indhold: Synlig ledelse, håndtering af brok, og hvordan du ændrer uhensigtsmæssige vaner i teamet.
- Praksis: Afprøvning af konkrete adfærdspsykologiske værktøjer på en adfærd udfordring fra din egen hverdag.
12.30 - 13.15 | Frokost og netværk
13.15 - 15.45 | Blok 3: Samtalens trappe – Fra udvikling til opsigelse
- Fokus: En lavpraktisk guide til lederens vigtigste kommunikationsværktøj.
- Indhold: Vi gennemgår de tre kritiske samtaletyper kronologisk:
- Den udviklende samtale: Fokus på vækst, potentiale og trivsel (MUS/1:1).
- Den svære/nødvendige samtale: Håndtering af performanceproblemer, samarbejdsvanskeligheder eller sygefravær.
- Den adfærdskorrigerende samtale: Skridtet videre end den svære/nødvendige samtale.
- Praksis: Faciliterede rollespil og samtale-træning baseret på deltagernes egne anonymiserede personalecases.
15.45 - 16.00 | Opsamling og "Med hjem på klinikken"
- Formulering af din egen prioriterede handlingsplan for de næste 30 dage.
Målgruppe
Medlemmer af Danske Fysioterapeuter, som er klinikejere med personaleansvar.
Undervisere
Sverri Hammer, Mobilize Strategy Consulting
Forplejning
Der serveres morgenmad og frokost.
Om tilmelding
Ved tilmelding accepterer du, at dine data (navn, arbejdsplads, e-mail) vil blive udvekslet med de øvrige deltagere i konferencen.
Du kan til enhver tid trække dit tilsagn tilbage ved at skrive til [email protected]
Dine data vil ligeledes blive udvekslet i forbindelse med den efterfølgende evaluering af konferencen.
Kontaktperson
Har du spørgsmål til konferencen, kan du kontakte Erhvervskonsulent hos Danske Fysioterapeuter Lars Hansen på mail [email protected] eller på tlf. 33 41 46 19.
Praktiske oplysninger
Tilmeld dig
Motivation, adfærd og de vigtige samtaler – intensivt og praksisbaseret lederkursus for klinikejere · 26. november 2026 kl.9-16