Arrangement

Årsmøde for praktiserende fysioterapeuter i Region Hovedstaden

Kom til årsmøde for praktiserende fysioterapeuter under overenskomst med sygesikringen

Om årsmødet

SU´erne inviterer til Årsmøde i Region Hovedstaden.

Mødet er for dig som praktiserende under overenskomst med sygesikringen, i Region Hovedstaden.

Glæd dig til en aften fyldt med faglig opdatering, indflydelse og kollegialt fællesskab.

Vi starter aftenen med en velkomst, hvorefter vi dykker ned i året der er gået og ser frem mod, hvad der venter for praksisområdet. Du får indblik i udviklingen omkring nye praksisnedsættelser i regionen. Derudover stiller vi skarpt på strukturerede forløb under speciale 51 samt på den aktuelle ventetidssituation på sundhed.dk, hvordan ser billedet ud lige nu?

Et af aftenens vigtige punkter er forberedelsen til Overenskomst 26. Her får vi besøg af Morten Skov Jensen fra Danske Fysioterapeuter, der leder os gennem den indledende kravindsamling. Det er din mulighed for at få indflydelse på, hvilke emner og udfordringer der skal bringes til forhandlingsbordet, så kom og byd ind med dine erfaringer og perspektiver.

Vi afsætter også tid til spørgsmål og input fra salen, inden vi runder aftenen af med valg til Samarbejdsudvalget (SU). I år skal der vælges to medlemmer til de øremærkede pladser, én ejer og én lejer. Derudover vælger vi to suppleanter for den kommende periode.

Der vil selvfølgelig også være rig mulighed for at netværke og vende dagens emner med dine kolleger.

Vi glæder os til en inspirerende aften i godt selskab – og håber også at se dig!

Målgruppe

Medlemmer i Region Hovedstaden, som er praktiserende fysioterapeuter under overenskomst med sygesikringen.

Forplejning

Vand og sodavand

Kontakt

Louise Glenn Andersen, e-mail: lg@fysio.dk

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Line Schiellerup

Regionsformand, Region Hovedstaden
3535 2707