Arrangement

Senkarriere-møde for dig der er over 55 år, Sydhavnen

Hvor længe skal du blive ved med at arbejde? – få mere viden om dine muligheder i den sidste del af din karriere.

Om arrangementet

Kom og hør de muligheder du har via overenskomst, din pensionsordning og A-kasse giver dig.
Til dette medlemsarrangement, har ETF og DFys slået sig sammen med PKA og DSA. Vi inviterer til senkarriere-møde for dig der har rundet de 55 år.

For at få det meste ud af dine muligheder, er det vigtigt at du planlægger den sidste del af din karriere i god tid.
ETF’s Regionsformand Rikke Uldum Abrahamsen og DFys Regionsformand Line Schiellerup / Mie Lindskov Rasmussen kommer med oplæg til drøftelse om de muligheder, der er aftalt i din overenskomst. Hvor du blandt andet får svar på følgende spørgsmål:
• Hvad er en senior-samtale?
• Kan jeg gå ned i tid?
• Hvordan får du lavet en senior-aftale?
Du får viden om, hvordan du kommer i dialog med din arbejdsgiver, om at får konkretiserer dine ønsker og muligheder.

Har du styr på pensionen?

PKA fortæller om de vigtigste pensionsovervejelser i din senkarriere, så du kan træffe valg på et oplyst grundlag. Vi gennemgår, hvornår det kan give mening at spare ekstra op, og hvordan du kan finansiere at gå ned i tid – fx via delpension eller ved at bruge aldersopsparing. Du får et mere konkret overblik over din pensionsøkonomi, herunder hvornår du kan starte pensionen, og hvordan din pension bliver udbetalt. Vi ser også på, hvordan du er sikret, når udbetalingen går i gang, og hvad det betyder, hvis du går ned i tid uden at opretholde indbetalingerne.

Er du jobsøgende i senkarrieren?
Til arrangementet vil du møde en sundhedsfaglig karrierekonsulent fra Din Sundhedsfaglige A-kasse, som holder oplæg med inspiration, tips og tricks i jobsøgningen.
I den sidste del af dit arbejdsliv kan der være mange veje at gå. Hensyn og prioriteringer har flyttet sig, og du er måske åben for andre muligheder end du var tidligere i karrieren. Måske er der også bekymringer eller nye overvejelser om det at søge nyt job eller skifte karrierespor, som fylder. DSA tager hånd om dine spørgsmål og deler ud af viden om karriere og jobsøgning. ”

Program

Kl. 16.00 – 16.30 - Ankomst og netværk med kaffe og kage
Kl. 16.30 – 17.00 - Oplæg og drøftelse ved Regionsformænd fra ETF og DFys
Kl. 17.00 – 17:45 - Oplæg fra PKA
Kl. 17:45 - 18:00 - Kort pause
Kl. 18:00 -18:30 - Oplæg fra DSA
Kl. 18.30 –19:00 - Sandwich
Kl. 19:00 – 19:45 - Er din plan klar? Fik du svar på det hele? Sammen med ETF, DFys, PKA og DSA giver vi i fællesskab svar på det meste.

Til arrangementet vil der være god tid til spørgsmål, men vi gennemgår ikke dine personlige ordninger.

Målgruppe

Fysioterapeuter, der er medlem af Danske Fysioterapeuter, og over 55 år.

Forplejning

Der serveres sandwich og drikkelse

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet kan du kontakt regionssekretær Louise Glenn Andersen på mail rhs@fysio.dk

Arrangementet holdes i samarbejde med Ergoterapeutforeningen, PKA og DSA.

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Kurset afholdes i samarbejde med Ergoterapeutforeningen og dine data (navn, privat postnr./by, arbejdsplads, e-mail adresse mv.) vil derfor blive udvekslet med dem.

Dine data vil ligeledes blive udvekslet i forbindelse med den efterfølgende evaluering af kurset.