Arrangement

Anvendelse af bevidst åndedrætstræning som supplement til behandling

Kunsten at trække vejret: Er du nysgerrig på åndedrættets funktion og biomekanik og vil du lære åndedrætsteknikker, kropslige øvelser og strategier, som kan hjælpe klienter til ro i nervesystemet.

Om gå-hjem-mødet

Ergoterapeut og åndedrætsterapeut Rebekka Bondegaard fortæller om:

  • Åndedrættets grundlæggende funktion – med fokus på den biomekaniske del, herunder stabilisering af truncus.
  • Hvordan et hensigtsmæssigt åndedræt optimerer og støtter op om klientens øvelser.
  • Hvordan åndedrættet påvirker og påvirkes af nervesystemet.
  • Hvordan vi med enkle åndedrætsteknikker, kropslige øvelser og strategier kan hjælpe klienter til et optimeret åndedræt og derved med ro i nervesystemet.

Der vil være fokus på en bred målgruppe og du vil således kunne anvende viden, teknikker og strategier uanset hvilket felt du arbejder inden for.

Underviser

Rebekka Bondegaard er ergoterapeut med 18 års erfaring fra arbejdet med mennesker i udsatte positioner som følge af fysiske og/eller psykiske problematikker eller diagnoser.

Siden 2014 har hun specialiseret sig i brugen af åndedrættet og kroppens ressourcer til at øge trivsel og mestringsevne hos mennesker med psykiske udfordringer som fx angst, ADHD eller fysiske skavanker som migræne, spændinger, smerter, rygproblemer o.a.

Rebekka har solid erfaring i at undervise en bred vifte af fagprofessionelle i anvendelse af åndedrættet og kropslige strategier som supplement til deres eksisterende praksis.

Målgruppe

Medlemmer af Danske Fysioterapeuter.

Der vil være fokus på en bred målgruppe og du vil således kunne anvende viden, teknikker og strategier uanset hvilket fysioterapeutisk felt du arbejder inden for.

Studerende er meget velkomne.

Forplejning

Kaffe, the, vand og lidt sødt

Parkering

Gratis parkering i P-hus 300 m. derfra

I samarbejde med

Lene Jensen, fysioterapeut, Enhed For Lindrende Behandling, SVS Esbjerg

Der vil blive taget billeder/filmet under arrangementet. Medmindre andet er tilkendegivet, vil din tilmelding blive betragtet som samtykke til at Danske Fysioterapeuter kan bruge billederne/optagelserne af deltagere i regi af Danske Fysioterapeuter på sociale medier hjemmesider og skriftligt materiale.

Tilbage til kursuskalenderen

Kontakt

Lene Lebech

Netværkskonsulent
3073 5616