Webinarer om sundhedspolitik
Webinar: Direkte adgang til fysioterapi uden henvisning
På dette webinar kan du høre om de politiske perspektiver og de praktiske erfaringer for direkte adgang til fysioterapi uden lægehenvisning. Webinaret ser på den kommende forsøgsordning i Region Sjælland, hvor borgere i en periode på knap to kan gå til fysioterapi med offentligt tilskud, uden først at skulle henvises af en læge.
På webinaret fortæller Jeanette Præstegaard (formand for Danske Fysioterapeuter) sammen med Lars Tomlinson (politisk konsulent) om baggrunden for forsøgsordningen og om opmærksomhedspunkter for fysioterapeuterne. Desuden medvirker praksiskonsulent, Jesper Ottosen, som bl.a. fortæller om erfaringerne fra et mindre forsøg med direkte adgang i to hovedstadskommuner i 2020-2022.
Webinaret varer 60 minutter.
Webinar: Er du i tvivl om samtykkereglerne?
I forbindelse med det nye forsøg i Region Sjælland om direkte adgang til fysioterapi med tilskud er det særligt vigtigt, at man som fysioterapeut har helt styr på reglerne for informeret samtykke -både til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger og informationer til fx patientens egen læge.
Derfor har Danske Fysioterapeuter afholdt dette webinar, hvor vi klæder jer på i forhold til regler og krav til det informerede samtykke.
Webinaret varer ca. én time.
Webinar: Den nye Ældrelov
På dette webinar giver Michael Poulsen, Danske Fysioterapeuter og Tina Solveig Koch, Ergoterapeutforeningen, en grundig gennemgang af de væsentligste ændringer i Ældreloven, som direkte påvirker arbejdet i ældreplejen.
Du bliver introduceret til, hvordan de nye regler ændrer pleje- og omsorgsforløb, og hvad det betyder for både dine opgaver og ældres rettigheder.
Webinaret varer ca. 1 time.