Nye anbefalinger for behandling af hofteartrose

En ny national klinisk retningslinje anbefaler, at patienter med hofteartrose som standard tilbydes superviseret træning og manuel behandling. Efter hoftealloplastik-operation skal patienterne som standard anbefales at træne og modtage rådgivning.
NKR, retningslinje, hofteartrose
Sundhedsstyrelsens nye kliniske retningslinje anbefaler blandt andet superviseret træning som standard til patienter med hofteartrose.

En ny national retningslinje fra Sundhedsstyrelsen kommer med anbefalinger til den ikke-kirurgiske behandling af patienter med hofteartrose og patienter, der har fået ny hofte. Den nye retningslinje er publiceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Superviseret træning bør ifølge retningslinjen anbefales som standard til patienter med hofteartrose.

”En af de vigtigste budskaber i den nye retningslinje er, at superviseret træning har effekt. Selvom effekten af træningen muligvis ikke er så stor som til knæartrose, viser studierne, at der er effekt. Det giver derfor mening at afprøve ikke-kirurgisk behandling inden operation”, siger Lone Ramer Mikkelsen.

Træning og manuel behandling

Træningen i studierne har primært været styrketræning, neuromuskulær træning eller funktionel træning, der alle har vist sig at have effekt på smerter og på funktionsevnen hos patienter med hofteartrose. En stor del af træningsstudierne har rekrutteret patienter fra almen praksis, men der er studier, der har fundet samme effekt hos patienter, der var skrevet op til en operation.

”Vores gennemgang viser således, at både patienter med mild hofteartrose, der henvender sig til den praktiserende læge, og patienter med svær artrose, der er skrevet op til operation, har gavn af træningen”, understreger Lone Ramer Mikkelsen.

Bevægerestriktioner

Kvaliteten af evidensen, hvad angår bevægerestriktioner, er lav. Arbejdsgruppen bag retningslinjen vurderer, at det for nogle patienter ser ud til, at bevægerestriktionerne kan give nogle patienter en form for tryghed, mens de for andre virker begrænsende og er med til at hindre, at de opretholder en aktiv livsstil. Da der ikke er fundet en klar sammenhæng mellem bevægerestriktioner og en lavere risiko for hofteluksation, blev anbefalingen i den kliniske retningslinje, at man kan overveje at anbefale bevægerestriktioner i en begrænset periode postoperativt.

Lone Ramer Mikkelsen fortæller, at man i dag ikke ser nær så mange hofteluksationer som tidligere og i nogle tilfælde kommer luksationen i forbindelse med fald eller andre forhold, hvor en bevægerestriktion ikke havde gjort en forskel.

” På Regionshospitalet Silkeborg forbyder vi ikke nødvendigvis fleksion i hoften, når bare patienterne undgår at indaddrotere og adducere i hoften samtidig. Og så har vi et øget fokus på, at bevægerestriktioner kun gælder for en tidsbegrænset periode. Traditionelt udleveres en standardpakke med hjælpemidler til alle hofteopererede, for at de kan overholde bevægerestriktionerne. Arbejdsgruppen vurderer, at behovet for hjælpemidler bør vurderes individuelt, da mange fint kan klare sig uden fx toiletforhøjer og gribetang”, siger Lone Ramer Mikkelsen.

Ikke effekt af supervision i forhold til selvtræning 

Patienter, der har gennemgået en hoftealloplastik-operation, bør ifølge den nye retningslinje som standard tilbydes instruktion i hjemmetræning og genoptagelse af aktiviteter, inden udskrivelsen fra sygehuset. Men superviseret styrketræning eller genoptræning anbefales ikke som standard. Det understreges dog i retningslinjen, at visse patienter kan have glæde af superviseret træning. Det fremgår ikke af anbefalingerne, hvilke grupper af patienter der kunne have behov for et særligt genoptræningstilbud.

”Jeg vil gerne understrege, at det ikke er effekten af træning, der er undersøgt, idet ingen af studierne har haft en kontrolgruppe, der slet ikke modtager træning efter operationen. Men ingen studier, der har sammenlignet superviseret træning med hjemmetræning har vist, at supervision gør en forskel for denne patientgruppe. På Regionshospitalet Silkeborg henvises patienter, der skønnes at have behov for det, til kommunal genoptræning, de øvrige instrueres i selvtræning. I forbindelse med efterkontrollen tre uger efter operationen vurderes det, hvordan det er gået med selvtræningen og om patienten har behov for superviseret træning. 20 til 25 procent af vores patienter bliver henvist til superviseret træning enten under indlæggelsen eller i forbindelse med efterkontrollen”, fortæller Lone Ramer Mikkelsen.

De nationale kliniske retningslinjer skal ikke forholde sig til det organisatoriske og betydningen af en genoptræningsplan, men ifølge Lone Ramer Mikkelsen, er det vigtigt at sikre sig, at patienterne får trænet, hvad enten træningen foregår som selvtræning eller superviseret træning, og at fysioterapeuterne i forbindelse med en efterkontrol kan afgøre, hvilke patienter der ikke er i stand til at træne på egen hånd.

Lone Ramer Mikkelsen mener ikke, at der er grund til at differentiere anbefalinger om træning i forhold til artrosegrader eller til aldersgrupper. ”Når det handler om træning, så har det effekt, uanset om man er 50 eller 70 år, og træningen har vist sig at have effekt på alle grader af artrose. På den måde afspejler anbefalingerne den virkelighed, der er i kommunerne, hvor man kan sammensætte holdtilbud til en blandet gruppe”, siger Lone Ramer Mikkelsen.

National Klinisk Retningslinje for hofteartrose – ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Læs om Dansk Selskab for Fysioterapis arbejde med NKR

Find flere kliniske retningslinjer på fysio.dk

-----------------------------------------------------------

Del eller udskriv siden
0 kommentarer