Ny sektionsbestyrelse for arbejdsgivere med lejere og/eller ansatte på plads

Fem nye medlemmer er klar til at tage fat på arbejdet i den nyvalgte sektionsbestyrelse for arbejdsgivere med lejere/og eller ansatte.
Foto: iStock

Sidste år oplyste den tidligere bestyrelse for Sektionen for arbejdsgivere med lejere og/eller ansatte  Danske Fysioterapeuter om, at de udtrådte af sektionsbestyrelsen med virkning pr. 31. december 2025. Derfor skulle der sammensættes en ny bestyrelse, og der har derfor været afholdt nyt valg.

Bestyrelsesmedlemmer nu valgt

Valghandlingen er nu afsluttet, og der er dannet en ny bestyrelse bestående af fem medlemmer, som er klar til at påbegynde arbejdet.

De nye medlemmer af bestyrelsen er:

  • Tommy Holritz, Klinikejer/partner Allerød Fys ApS
  • Phillip Bernhardt Lyhnebeck, JP Fysio – Fysioterapien i Værløse
  • Pernille Weidemann Ellekær, Glostrup Fysioterapi og Træning
  • Tonni Carlsen, Klinik for Fysioterapi Frederikshavn
  • Lærke Lilleøre Horsted, Fredensborg Fysioterapi

Bestyrelsens ansvarsområde

Sektionsbestyrelsen har ansvar for at forhandle og fastlægge standardvilkår for fysioterapeuter, som er praksisansatte. Forhandlingen foregår med ’Sektionen for ansatte, lejere og selvstændige uden arbejdsgiveransvar’.

Den nye sektionsbestyrelse er valgt ind i en overgangsperiode, hvor foreningen forbereder sig på en ny intern organisering.  

Læs mere her: Reorganisering af Danske Fysioterapeuter på vej