Svage ældre skal styrketræne

Svage ældre med øget risiko for at miste funktionsevnen skal først og fremmest styrketræne. Ældre, der har mistet muskelmasse, skal tilbydes en individuel ernæringsindsats i forbindelse med træningen. Sådan lyder de nye anbefalinger i en national klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til svage ældre.
De svageste ældre har brug for styrketræning og der skal trænes med relativ høje belastninger. det anbefaler den nyeste retningslinje på området (Istock).

Svage ældre er i høj risiko for at miste funktionsevnen dels på grund af manglende fysisk aktivitet og dels på grund af utilstrækkelig kost. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde før jul en ny National Kliniske Retningslinje ”for ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger" (NKR). Af denne fremgår, at de svage ældre, hjemmeboende eller på plejehjem, først og fremmest skal styrketræne. Er der behov for balancetræning, skal denne tilbydes som supplement til styrketræningen.

Retningslinjen anbefaler desuden, at man overvejer at tilbyde ældre et proteintilskud i forbindelse med træningen. Arbejdsgruppen bag retningslinjen understreger, at det er etisk uforsvarligt ikke at tilbyde en ernæringsindsats sammen med træning til underernærede ældre, der har mistet muskelmasse.

Styrken er vigtig

Det anbefales at styrketræne to gange om ugen med en belastning på 8-12 RM (repetition maximum) i 8 uger. I begyndelsen trænes med lav belastning (>12 RM) for efterhånden at øge belastningen til 8 RM. Træningen kan gennemføres med udstyr som træningsmaskiner, vægtmanchetter og elastikker.

For nogle ældre vil det have mening at træne med udgangspunkt i daglige funktioner. Her er det ifølge arbejdsgruppen nødvendigt at opstille relevante mål for træningen, og at sundhedsprofessionelle med den rette baggrund foretager den indledende vurdering.

Nogle ældre med svære funktionsevnenedsættelser har ikke mulighed for at deltage i træning uden for hjemmet og bør derfor tilbydes styrketræning i hjemmet med supervision fra en person med træningsfaglig baggrund. Disse ældre har ofte brug for en individuelt tilrettelagt indsats, som imødekommer deres funktionsniveau og tager højde for eventuelle barrierer for deltagelse.

Ernæring

Specielt underernærede ældre bør tilbydes en individuel fremfor en standardiseret ernæringsindsats. Det er vigtigt, at ernæringsindsatsen varetages af en sundhedsfaglig person med speciel indsigt på området. Det anbefales at kombinere træningen med ernæringsindsats i form af proteintilskud og daglig supplement af kcal.

Det er vigtigt, at den sundhedsfaglige gruppe omkring den svage ældre kender til effekten af en ernæringsindsats, så de kan identificere ældre med særlige behov og understøtte indsatsen.

Studiernes kvalitet

Der er flere studier, der har undersøgt effekten af træning til svage ældre. En del af studierne er af god til moderat kvalitet, men flere har få inkluderede og mange frafald. Syv af anbefalingerne i den nationale retningslinje er svage og betingede for en given intervention, og kun to af anbefalingerne baserer sig udelukkende på god praksis.

Der er ifølge arbejdsgruppen behov for yderligere viden om blandt andet træningens varighed, om effekten af at kombinere styrketræning med træning af balance og viden om effekten af ADL-træning. 

Den nye kliniske retningslinje og quickguiden er publiceret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Du kan også finde et link til den nye retningslinjer sammen med andre kliniske retningslinjer på fysio.dk.

National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger

Del eller udskriv siden
0 kommentarer
×Skriv en kommentar
Indsend kommentar