Hospitaler skærer igen

En lang række hospitaler over hele landet fyrer og nedlægger stillinger, selvom der bliver flere patienter. Vi kører i forvejen på pumperne, advarer Tina Lambrecht.
Foto: iStock

Mens landmændene har høstet tidligt i år på grund af en usædvanlig varm sommer, så er der meget mere forudsigelighed på hospitalerne. Her svinges sparekniven på samme tidspunkt hvert år uanset antallet af solskinstimer, når der endnu engang skal udmøntes en økonomiaftale.

Både i Region Sjælland og Nordjylland er der udmeldt besparelser, der vil betyde færre stillinger til både fysioterapeuter og andre faggrupper. Region Midtjylland forventer at nedlægge 141 stillinger, men det er ikke afgjort, hvilke faggrupper det vil ramme. I Hovedstaden bliver omkring 65 medarbejdere berørt. Det viser en rundringning som Fagbladet 3F har foretaget.

Vi kan ikke undgå at nedskæringerne går ud over kvaliteten, advarer formand for Danske Fysioterapeuter, Tina Lambrecht.

”Det er ikke engang, fordi nedskæringerne samlet set er værre i år end tidligere – men nedskæringerne har været fast praksis så længe, at vores sundhedsvæsen i forvejen kører på pumperne,” siger hun og fortsætter:

”Derfor giver det også en enorm følelse af afmagt blandt de hospitalsansatte, når de endnu engang skal igennem en fyringsrunde, selvom de i forvejen løber alt for stærkt.”

Flere svækkede ældre

Der bliver færre fysio- og ergoterapeuter til flere patienter. Det betyder, at patienterne ikke får den træning og behandling, de skal have under indlæggelsen. I forvejen viser forskningen, at ældre patienter, der kunne gå ved indlæggelse, typisk ligger stille i sengen i 17 timer i døgnet. Få dage på den måde har store konsekvenser for muskelstyrke og funktionsniveau.

”Fysisk aktivitet er simpelthen en nødvendig del af et behandlingsforløb, hvis det skal have en rimelig kvalitet. Fra et sundhedsfagligt synspunkt er der ingen tvivl om, at der er brug for mere fysioterapi på hospitalerne,” siger Tina Lambrecht.

Hun peger på, at der for en lang række sygdomme er solid evidens for, at fysisk aktivitet er afgørende for sygdomsforløb, og hvordan patienterne klarer sig efterfølgende. Men mobiliseringen af patienterne er let at vælge fra i en presset hverdag på hospitalerne.

”Det betyder, at kommunerne modtager borgere, der er langt mere svækkede, end de ville være, hvis de havde fået den rigtige hjælp. Det er endda ikke sikkert, at kommunen overhovedet får det at vide i tide. Der er stadig store problemer med, at der bliver udskrevet alt for få af de genoptræningsplaner, der skal sikre, at patienterne får den træning, de har brug for,” siger Tina Lambrecht.

Særligt ramt i Nordjylland

Mens nedskæringerne i de andre regioner rammer alle faggrupper, så er fysioterapeuter og ergoterapeuter særligt hårdt ramt på Regionshospitalet Nordjylland, hvor deres del af budgettet står til at blive reduceret med hele 27%.

”Det er vanvittigt. Det virker ærligt talt som om, sygehusledelsen ikke har tænkt sig om – eller endnu værre; Ikke ved hvor stor en forskel terapeuternes indsats gør for patienterne.”

Hør P4-indslag om nedskæringerne (tryk play nederst til højre)

Tina Lambrecht opfordrer ledelsen på Regionshospitalet Nordjylland til at tænke sig om en ekstra gang.

”En besparelse af den størrelse kan simpelthen ikke undgå at få drastiske konsekvenser for patienternes funktionsevne, livskvalitet og i sidste ende overlevelseschancer,” siger hun. 

10 konkrete forslag

Danske Fysioterapeuter har for nylig præsenteret 10 forslag til, hvordan fysioterapeuter kan gøre det bedre at være patient på landets sygehuse.

Et af forslagene er blandt andet at bruge fysioterapeuters kompetencer i akutmodtagelser, over fokus på mobilisering under indlæggelse, til at gøre det til et terapeutisk ansvar at udarbejde genoptræningsplaner.

"Med udspillet vil vi vise, at der er rigtig mange steder i hospitalsvæsenet, hvor fysioterapeuter bør spille en større rolle, fordi det vil gavne patienterne,” siger formand for Danske Fysioterapeuter, Tina Lambrecht

Del eller udskriv artiklen
3 kommentarer til artiklen
×Skriv en kommentar
  • Tina Lambrecht

    Kære Morgan

    Tak for din kommentar.

    Jeg antager, at du henviser til den lille revolution, som Lars Henrik Larsen og jeg har efterspurgt andet steds.

    I givet fald: Mit mål med at rejse den debat var ikke at underkende den videnskabelige evidens. Mit mål var at minde om, at den evidensbaserede praksis ikke kun handler om, hvorvidt en behandlingsform eller indsats er blevet underlagt den allerstrengeste videnskabelige undersøgelse. Den evidensbaserede praksis bygger jo både på den kliniske erfaring, patientens præferencer, omstændighederne og den eksisterende forskning.

    Det betyder samtidig, at det er helt legitimt at henvise til såvel praktiske erfaringer som forskningen, når vi advarer politikerne mod at skære yderligere på bemandingen på landets sygehuse.

    Med venlig hilsen
    Tina Lambrecht, formand.
  • Jens Olesen

    Sociologen Hartmutt Rosa sondrer imellem tre accelerations- og fremmedgørelsesformer: en individorienteret, en teknologisk og en samfundsmæssig. De kendetegnes alle ved en fortravlet indsnævring af nuet. Det skyldes, at tidsaccelerationen i nutidens udbrændte tidsalder, f.eks. fysioterapeuters arbejdsvilkår på hospitaler, især vender sig imod dem, som udfører menneskearbejde fordi menneskearbejde ikke primært udtrykkes i ressourcer, muligheder og lykke men kort sagt mere i hurtig ind - og hurtig ud.

    I stedet bør vi derfor fokusere på de forhold til verden, der former livet, og som, når de fungerer, er et udtryk for resonans og nærvær. Tid er her ofte en mangelvare, hvorved en bevægende og udvidende fysioterapiproces oplever trange kår. Yderligere fysioterapeutisk tidsacceleration synes derfor absolut kontraindiceret fordi mange fysioterapeuter går ned med stress og bliver udbrændte samt føler sig fremmedgjorte af det moderne arbejdsteknokratis stigende rationaliseringskrav ligesom nyuddannede ofte rammes heraf. For Rosa er stress derfor en effekt af teknokratiets fremmedgørelse og tidsindsnævring. Når ”gode” mennesker handler ondt drejer sig, ifølge psykologen Dorthe Birkmose (29), derfor også om de ledere, der ikke passer godt nok på deres medarbejdere ved ikke, at beskytte dem imod tidspresset, eller måske selv udøver tidspresset.

    Fysioterapi synes ganske enkelt, at behøve mere tid og rum til, at sikre en kvalificeret biopsykosocial praksistilgang. Det skyldes, at fysioterapi ikke er et generaliseret reproducerbart biomedicinsk standardprodukt, eller en enkel ”teknologisk” tekno-fix procedure, som systemverdenen drømmer om og ønsker sig. Fysioterapi er en biopsykosocial nærværsproces, som af og til kan være særdeles kompliceret, selv ved såkaldte helt almindelige standard patientforløb. Andre gange er fysioterapi let. Eller sagt med Løvlie Schibbyes ord (30): ”Hvis vi i lighed med ting eller objekter lader tiden, vi lever i, styre os og undlader at tage stilling til, hvad denne tid gør med os, bliver vi tingsliggjorte. Tingsliggørelse kan netop muliggøre det destruktive, som det totalitære indebærer……….”.
  • Morgan Pryds

    På den ene side vil DF gerne have et opgør med fokus på evidens, på den anden side kræver det evidens for effekt og long term cost/benefit i forhold til genindlæggelser at overbevise regionerne om behovet for fysioterapeuter.

    Er der lidt kognitiv dissonans i ledelsen? Lad være med at save den gren over vi sidder på.

    Måske skal vi bare fortælle regionerne at vi har "erfaring" med at det virker.
Indsend kommentar